Arbejderkooperationen i Silkeborg

Silkeborg var landskendt for sin store arbejderkooperation i 1900-tallet. I Silkeborg har der været talrige store og små kooperative virksomheder. Nogle levede længe - andre ganske kort. Den lokale arbejderkooperations historie kan deles ind i tre perioder.

Perioden ca. 1900-1942

De tre markante kooperative initiativer i denne periode var Arbejdernes Brugsforening (oprettet 1900), Arbejdernes Fællesbageri (1908-1980/82) og Mejeriet Stassano (overtaget i 1942).

Perioden 1942-1972

Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening, AAB (oprettet 1940) og Arbejdernes Boligforening i Alderslyst, AB (oprettet 1941). Boligforeningerne gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), Malernes Andelsforretning (oprettet 1943), Tømrernes kooperative Forretning (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere JME-Silkeborg, 1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (oprettet 1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI). Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation.

Perioden fra 1972

JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen. Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. Kvickly i Silkeborg er i dag en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening.

Andet

Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som Forsamlingsbygningen Sønderport (1940-1975) og Silkeborg kooperative Husmoderforening (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen.

Begreber

På dansk har vi to betegnelser for kooperation - andelsbevægelse og kooperation (arbejderkooperation). Hovedreglen er, at andelsbevægelsen rummer landbrugets og landboernes kooperative virksomheder (andelsmejerier, brugsforeninger, foderstofsforeninger osv.), mens (arbejder-)kooperationen rummer byens og arbejdernes kooperative virksomheder. Arbejderkooperationen føler sig historisk set knyttet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Der tales ligefrem om den tredje streng (de tre strenge er i den sammenhæng partiet Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderkooperationen).

Litteratur

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)

Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4).