Borre Sø

Fil:Borresoe.jpg

Borre Sø set fra Sejs med Borre Ø midt for

Borre Sø er en del af Gudenå-systemet og er en af de fire Himmelbjergsøer, som er fællesbetegnelsen for Birksø, Julsø, Borre Sø og Brassø. Den indgår også i det større søsystem – kaldet Silkeborgsøerne.

Borre Sø indgår i EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.

Omkring Borre Sø

Borre Sø ligger i øst-vestlig retning midt imellem Linå og Them sogne. Mod øst er den afgrænset ved en åslynge ved Svejbæk Snævring, som danner forbindelse til Julsø. Mod nord afgrænses søen af Sejs Snævring, som giver forbindelse til Brassø. Denne del af Gudenåens løb har fra gammel tid heddet Borgerå.

Mod nord-nordøst ligger Sejs og mod øst Svejbæk. Mod nord og vest finder vi Østerskov med halvøen Oringen.

Vestligst i søen ligger Gravhoved tilligemed Borresø Kær. Mod syd ligger Sønderskov med den langt mindre Slåensø - overalt til dels med høje skrænter.

Karoline Amalies Høj hæver sig med sine 64 m. stejlt op. Her fra er der en - omend begrænset -spektakulær udsigt over søen. Terrænet nedenfor højen er Oringen.

Fil:Paradisøerne-Vinter.jpg

For enden af den sydlige trappe ned fra Karoline Amalies Høj er et flot kig ud til Borresøvig og Paradisøerne.

Mellem og Oringen og Gravhoved ligger Borresøvig og syd her for ligger Skibsted Vig. Al uvedkommende sejlads med maskindrevne fartøjer er forbudt i det inderste af Borre Sø, d.v.s. det sydvestligste hjørne afgrænset af en linie mellem Gravhoved – Annekens ø - Brasenkas - nærmere betegnet Skibsted Vig.

Den største dybde i søen på ca. 15 m. findes ved Svejbæk Snævring, men da den dybeste del kun strækker sig over et beskedent areal er gennemsnitsdybden ca. 5 m.

Vandspejlet ligger 20,7 m.o.h.

I sydenden af Østerskoven ligger skovløberboligen Borresøhus, Paradisvejen 51, som naturligt har navn efter søen.

Borresøvej i Sejs har navn efter søen. Desuden relaterer stednavnene "Borgedal" og Borgehøj sig formentlig til Borre Sø.

Kjems Fyr

Som markering af stengrunden, der ligger et stykke øst for Borre Ø - også kaldet Stejlgrund - udsættes i sommerhalvåret en afmærkning af typen "isoleret fare" med 2 sorte kugler og et lille blinkfyr. Fyret fik navnet Kjems Fyr i 1981 efter en navnekonkurrence afholdt af Silkeborg Sejlklub.

Paradisøerne

Borre Sø er så at sige delt i to afsnit – en relativ dyb østlig del, som gennemstrømmes af Gudenåen og en noget mere fladvandet vestlig del med de fire småøer – under et kaldet Paradisøerne. Inderst i bugten, længst mod vest ligger den mindste, Annekens Ø (tidligere også kaldet Damehatten) dernæst følger Bredø, Langø og længst mod øst ligger den største, Borre Ø, hvor der er fundet tegn på beboelse i fortiden.

Ladepladser

På kort fra sidste halvdel af 1800-tallet ses flere såkaldte ”ladepladser” angivet i søens sydvestlige ende. Prinsens Ladeplads, Folbækkær Ladeplads og Den Høje Ladeplads er steder, hvor man i sin tid udskibede træet fra skovene. Det blev så med pramme fragtet ad Gudenåen til Silkeborg, sådan som det er beskrevet i H. C. Andersens fortælling “Ib og lille Christine”.

Søens tilløb og fraløb

Borre Sø har adskillige tilløb. Vestligst fra kommer Gravbæk, som afvander Thorsø og Ellesø, og som kort før sit udløb i søen optager Hulbæk. Derefter følger Sugebæk, der gennemstrømmer Rødkær Enge. På den anden side af Brasenkas løber Foldbæk, som undervejs har optaget Rødebæk i sit løb. Endelig strømmer den opstemmede Millingbæk ned fra Slåensø og ud i søen ud for Borre Ø.

Ferskvandslaboratorium ved Skibsted Vig

Ved Skibsted Vig etableredes i 1949 et ferskvandslaboratorium på en grund, som man lejede af Silkeborg Statsskovdistrikt. Feltstationen her består af to sammenbyggede barakker, hvoraf den ene er indrettet med laboratoriefaciliteter, den anden en beboelsesfløj med overnatningsmuligheder. Neden for bygningerne findes bådebro. Laboratoriet har gennem årene været basis for en lang række forskningsmæssige aktiviteter inden for alle grene af ferskvandsbiologien.

Borre Sø i folketraditionen

Borre Sø nævnes i flere folkesagn:

• Kjæmpegraven i Borkesdal
• Snekholt og Rytterholt - Sinnesbjerg og Stoubjerg

Navnet "Borre Sø"

Navnet "Borre Søe" optræder første gang i Silkeborg Slots jordebog i 1598, og som "Borres Søe" i Markbogen fra 1683. Endelig ses navnet angivet på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781. Forleddet er substantivet "borg", enten i betydningen befæstet gård eller måske anvendt om en tilflugtsborg. En sådan lokalitet har muligvis ligget i nærheden af søen og kan have haft forbindelse til den befæstede gård, der vides at have ligget i Virklund.

Fakta

• Oplandsareal: 932 km²

• Areal: 195 ha.

• Middel vanddybde: 4,9 m.

• Maksimal vanddybde: 15 m.

• Kommune: Silkeborg

De sortbrogede køer på skrænterne ved Svejbæk Søvej ned til Borre Sø - fortalt af Ellen Schou, Svejbæk Søvej 20

Da jeg i 2003 kørte lidt rundt i Californien, så jeg ved en ranch en masse køer. Nogle af dem var tydeligt ikke levende - nærmest 3-fløjede metalkøer til at smække sammen. Jeg sagde, at det ville være en idé på skrænten ved Borre Sø, så vi også kunne få lidt opmærksomhed! Idéen blev fanget af min datter Karin.

Fil:Ellens køer.jpg

De nye køer på sommergræs, 2018.

Hun undersøgte alt om sortbroget malkerace, og ved hjælp af en overhead-projektor, en stiksav og noget vandfast plade kom der facon på køerne på et bådeværksted i Nordhavnen i København. Der blev savet to køer, hver i to dele. De blev fragtet til Karins lejlighed på 2. sal og malet. Det store problem med dyretransporten til Jylland ved vintertide blev løst, og juleaften blev de i mørket smuglet om foran stuevinduerne og sat i position lænet op af havestole. En af mine julegaver var en lille æske med en seddel, hvorpå der stod: ”Kig ud af vinduet! Dine venner står derude.” Stor jubel.

Om foråret 2004 blev de første gang sat på græs. Siden 2005 er der hvert år i maj blevet inviteret gæster til ALM-ABTRITT på bedste østrigske vis. Venner fra Østrig og Danmark fejrer på denne måde sommerens komme med pæresnaps, speck og prygeltorte m.m. Vi afsynger også KOSANGEN, som er forfattet til lejligheden.

Når forbisejlende ser køerne, kommer der ofte kommentarer: ”Se, der står køer deroppe. Er de levende?”, ”Vi ser efter, når vi kommer tilbage.” Vi har et par gange flyttet dem! ”Dyne-Larsen malker dem om natten! Tørmælk.” (Hjejleselskabets historie) ”Det er en bondemand og hans kone, der bor der. Hun længtes efter de levende køer, så han fik dem lavet!” (Ude og Hjemmes historie)

I 2006 fik de prikkede bjergtrøjer på for at hylde Michael Rasmussen, der kørte Tour de France i den prikkede. I 2018 måtte vi lave en ny besætning, den første var slidt ned af vejr og vind.

Køerne er blevet en del af familien. Når efteråret sætter ind, kommer de i den lune stald. Dyredoktoren kigger jævnligt forbi, så de kan have det godt og fremtræde som pæne repræsentanter for sortbroget malkerace.

Dette er historien om køerne – måske ikke så farverig som den, der fortælles på bådene, men til gengæld er det den rigtige!

Skrevet af Ellen Schou, 2018