Poppelsvinget

Fra WikiSilkeborg

Poppelsvinget er opkaldt efter træsorten poppel, som er en hurtigvoksende, men ikke så holdbar træsort, der er nært beslægtet med træer som pil og el. Poppeltræer bruges bl. a. som levende hegn. Grene fra beskårne (stynede) popler kan anvendes til at flette hegn eller kurve med.

Poppelsvinget er en sidevej til Poppelvej og går parallelt med Ege Allé. Den er præget af parcelhuse og er anlagt i slutningen af 1960'erne i forbindelse med en udvidelse af Ege Allé.

Gader med trænavne

Fra den tidligere Gødvad Kommune arvede Silkeborg i 1941 en række gader med navne på træer. Dette system er ført videre i Søholt-kvarteret.


Beliggenhed: Poppelsvinget er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.