1977
Silkeborg Morris Men (SMM) stiftes
11. januar: Diskotek Boudisque åbner på Nygade 27-29, Silkeborg
8. februar: Ledelsen af ”Vaskehuset” vedtager at lukke fra marts, da pengekassen er tom. Mod årets slutning åbnes igen.
23. februar: En generalforsamling vedtager at nedlægge Laven Brugsforening efter 43 år.
1. marts: Kursted ”Aggerholm” lukkes af økonomiske grunde.
16. marts: Svømmehallen ved Silkeborg Højskole, Silkeborg Svømmehal, indvies officielt.
31. marts: På de fleste af landets dagblade går typograferne i ulovlig strejke. Det gælder også Midtjyllands Avis, der først udkommer igen 22. april og første gang uden hjælp af typografer. De kommer igen den 4. maj.
19. april: Heksekosten på Nygade i Silkeborg åbner
29. april: Rejsegilde på Bakkeskolen i Silkeborg.
2. maj: Plejehjemmet Ballelund indvies officielt. Det har været i brug siden oktober.
15. maj: Alderslyst Kirke genåbnes efter halvandet års restaureringsarbejde, der har kostet ca. 6. mill. kroner.
15. maj: Silkeborgs nyeste vandværk, Hvinningdalværket, bliver indviet.
23. maj: Byrådet holder sit sidste møde i den midlertidige byrådssal, og 13. juni holdes det første møde i den nye sal i det sidste rådhusafsnit.
28. maj: Silkeborg Museum i Hovedgården indvies efter en omfattende udvidelse og restaurering.
8. juni: En kreds af kunstinteresserede danner foreningen ”Silkeborg Kunstnerlegat”, som hvert år vil give et legat til en udøvende kunstner.
14.juni: Silkeborgs 11 dage lange multi-musik festival åbnes. Den slutter med Riverboat Festival den 25. juni.
15. juni: Th. Langs Gymnasium dimitterer sin sidste student.
27. juni: Den nye bybusterminal ved Fredensgade tages i brug.
4. juli: 50 år siden Helledammen i Kragelund blev indviet.
1. august: Balle brugsforening lukker.
6. august: Silkeborg Skyttekreds indvier sine nye skydebaner i Nordskoven.
8. august: Silkeborg Amtsgymnasium i Gødvad tages i brug af 540 elever.
8. august: Friskolen Klippen åbner i Voels gamle Brugs med 33 elever.
8. august: Bakkeskolen tages i brug.
15. august: Tilbygningen til politistationen indvies.
16. august: Gudenaa Fabriker i Virklund sælges til det norske selskab Norlett. De to direktører fortsætter.
19. august: Silkeborgs nye rådhus indvies.
22. august: Der er rejsegilde på Silkeborg Landboforenings Konsulentgård ved Kastaniehøjvej. Den tages i brug i november.
30. august: Den Danske Bank åbner filial i Silkeborg med Henrik Jepsen som filialdirektør.
5. september: Hvinningdalskolen indvies.
17. september: Ved et ”åbent hus” arrangement præsenteres Søholt rensningsanlæg for omkring 500 silkeborgensere.
8. oktober: Paasch & Silkeborg Maskinfabrik indgår i en fusion med De danske Mejeriers Maskinfabrik, Kolding, og det bliver til A/S Pasilac med hovedsæde i Silkeborg.
14. oktober: Silkeborg Bowlingcenter åbner i Arena-Centret ved Frichsvej indvies.
19. oktober: Den nye samlingssal ved plejehjemmet Rødegård tages i brug.
29. oktober: Der er officiel indvielse på Silkeborg Amtsgymnasium i Gødvad.
2. november: Silkeborg Husholdningsskole har 75 års jubilæum
10. november: Danfoss-koncernen køber den tidligere Jetex-bygning i Hårup ved Silkeborg af Jyske Bank.
13. november: Den lille biograf (dlb), der holder til i Vaskehuset på Nygade 31 og er drevet af en gruppe frivillige, har sin første forestilling.
14. november: KINO åbner to nye biografer i Arena-Centret på Frichsvej - de får navnet "Arena-biograferne".
2. december: Der er rejsegilde på udvidelsen af Silkeborg Bibliotek. Den skal i brug til sommer.
14. december: Silkeborg Filmklub lukker efter 12 1/2 år.
27. december: Merko åbner på Borgergade 59, som første butik i et nyt forretningscenter