1964

Fra WikiSilkeborg

7. januar : Hjejleselskabet sælger Silkeborg Vandrerhjem "Åbo" til Silkeborg Kommune.

9. februar: Den endelige kontrakt om levering af 300 busser fra DAB til Københavns Sporveje underskrives. Det betyder 500 mill. kroner.

2. marts: Ejendommen Søndergade 31, som Silkeborg Kommune har købt af læge F. Cato Christensen, lejes af Teknisk Skole til lærlingehjem.

18. marts: Resdal Hvilehjem indvies.

9. april: På Silkeborgegnen optages dele af filmen, ”Døden kommer til middag” - bl.a. i skovene omkring Julsø og Himmelbjerget, samt i en skovslugt ved Svejbæk Færgegård.

11. maj: Der er rejsegilde på en 5000 kvadratmeter stor nybygning hos A/S Kaj Neckelmann – den femte nybygning i løbet af de 6 år virksomheden har haft til huse i Silkeborg.

23. maj: Silkeborg Flyveklub køber 20 tdr. land til indretning af ny flyveplads ved Christianshede.

31. maj: Industrimessen i Silkeborg får besøg af 10.000.

2. juni: Den nye Funder Fællesskole indvies.

13. juni: Åndssvageforsorgens børnehjem i Skolegade indvies.

16. juni: 10.000 tipskroner går til ”Klinten” i Sejs, der samtidig indvier den nye fløj.

23. juni: De gule spejdere indvier deres hus Åkrogen (Sejs).

1. juli: Arbejdet med anlægget af et nyt bolværk til 200.000 kr. ud for Hjejlekiosken afsluttes. Samtidig lægges ny belægning på havnepladsen.

10. juli: Silkeborg boligopgørelse pr. 1. juli viser, at man er i gang med det hidtil største boligbyggeri. 475 lejligheder er under opførelse.

15. august: Den nye Skægkær Skole tages i brug.

29. august: Lageret hos tømmerhandler Otto Klercke, Silkeborg, brænder. Der sker bygningsskade for ca. 200.000 kr.

15. oktober: Silkeborg Ungdomsforening får nye lokaler, Skolegade 21.

21. oktober: Hjejleselskabets bestyrelse vedtager at bygge en vognbedding på havnen og til næste efterår at ombygge "Hejren" til dieseldrift, en samlet udgift på ca. 300.000 kr.

16. november: Den nye sygeafdeling ved De Gamles HjemSanatorievej (Remstruplund) indvies officielt, men har været i brug en tid.

15. december: Den nye Skægkær Skole, der har kostet 3,5 millioner kr. indvies.