1948
31. januar: Det oplyses på Hjejleselskabets generalforsamling, at det foregående år er det bedste, selskabet nogensinde har haft, med over en kvart million befordrede passagerer.
8. februar: Rebslagerfirmaet Holst kan fejre 100 års jubilæum. Det indehaves af Danmarks eneste kvindelige rebslager, Elga Holst.
2. april: Al badning i Silkeborg Langsø forbydes på grund af stærk vandforurening. Også i Lyngsø og Ørnsø er badning forbudt.
24. maj: Der opstår ild på Sejs Hede i det fredede areal nedenfor bakkerne. Ca. 20 tønder land brænder, foruden nogle træer. Det er toget, der har sat ild på.
11. juni: Hjejleselskabets nyeste båd ”Rylen” ankommer på blokvogn fra Århus.
17. juni: Det er 100 år siden, at der blev udstedt bevilling til Hotel Danias første ejer.
27. juni: Den nordiske idrætsuge i Silkeborg slutter med deltagelse af idrætsfolk fra Silkeborgs tre venskabsbyer: Kalmar, Arendal og Savonlinna (Nyslott).
30. juni: Ahl Hage lejren indvies.
22. august: Der afholdes regatta.
2. oktober: En stor gartnerudstilling åbner i Silkeborg. I løbet af weekenden besøges den af 12.000 mennesker.
30. november: Operatør Nissen får tilladelse til at åbne en rejsebiograf "Den nye rejsebiograf”.
11. december: Julebelysningen tændes for første gang i ti år.