Vrads

Fra WikiSilkeborg
Version fra 17. aug 2012, 17:15 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Landsbyen Vrads ligger højt i en smuk og relativ øde egn i den sydlige ende af Silkeborg Kommune. Vrads Kirke fremstår - trods dens beskedne størrelse - markant og synligt midt i byen, omkranset af bebyggelse og vejforløb. Vrads har langt tilbage i tiden været et trafikknudepunkt, med blandt andet vejen Holstebro-Horsens. Hærvejen kan meget vel også have haft afstikkere til Vrads.

Den beskedne landsby har givet navn til såvel Vrads Sogn som Vrads Herred. Øvrigheden var med til at sikre Vrads Kirke i 1592, og herved overlevede formodentligt bebyggelsen, sognet og herredet. I tidligere tider har der været tingsted ved Vrads. Før 1600-tallet har der været jernudvinding i sognet. Vradsegnen er præget af hede og sandjord. I århundrede var egnen hærget af sandflugt. Fra begyndelsen af 1800-tallet er den ene plantage efter den anden blevet anlagt på de sandede jorde. Vrads voksede sig aldrig stor. Der var i 1800-tallet tale om, at Vrads skulle have læge og apotek, men de to institutioner gik i første omgang til Them og siden til Silkeborg (og Brædstrup). Vrads havde også i årene 1869-1905 sit eget marked, men herefter flyttede markedet til stationsbyen Bryrup.

Vrads by har aldrig været nogen stor by, og historisk har der været flere enkeltgårde i sognet. Kommunalt blev Vrads sogn en del af Vrads-Bryrup-Vinding sognekommune. Vrads Skole blev oprettet efter skoleforordningen i 1814. Den første skole blev oprettet over for kirken - ved siden af den nuværende købmandsbutik. Vrads nye skole kom til i 1902 og blev bygget skråt over for den gamle skole, nærmere kirken. Vrads Skole fortsatte frem til 1962, hvor den blev lukket i forbindelse med åbningen af Centralskolen i Bryrup. Den nedlagte skole blev i 1964 taget i brug som Vrads Forsamlingshus. Først i anden halvdel af 1880'erne fik Vrads by en købmandsbutik, som den 25. marts 1889 overgik til at blive Vrads Brugsforening. Brugsforeningen eksisterede frem til 1980, hvorefter en købmand i et par år kørte forretningen videre. Sidst i 1980'erne åbnede en døgnbutik i et par år, men uden succes. En gruppe borgere åbnede i 1992 Vrads Købmandshandel, og den har nu eksisteret i små tyve år på frivillig basis.

Med åbningen af Bryrupbanen i 1929 fik Vrads sin station, Vrads Station, øst for byen. Banen lukkede i 1967, og året efter åbnede Veteranbanen Bryrup-Vrads, som sommerattraktion. Fra Vrads Station til Silkeborg er den gamle banestrækning omdannet natursti beregnet til cyklister, vandrende og ridende. Vrads Station er i dag traktørsted.

Vrads fik først elektricitet i anden halvdel af 1930'erne. Og beboerne hentede vand ved vandposten. Der kom vandværk før 1940, men besættelsen gav et tilbageslag. Vrads nye vandværk er fra 1950.

Vrads Sande var i årtier et yndet udflugtsmål. Kristoffer Løvstad åbnede i 1927 sit eget museum og park for publikum, og publikum strømmede til stedet. Det naturskønne hedeområde blev fredet i midten af 1960'erne. Familien Løvstad trak sig tilbage fra Vrads Sande i 1970, og de efterfølgende ejere havde ikke succes med at drive stedet videre som udflugtsmål. Foreningen SRCM (Shri Ram Chandra Mission) købte Vrads Sande i 1992 og driver stedet som meditationscenter under navnet Vrads Sande Ashram.

Vrads Sogn og By var tidligere synonymt med hede, sandflugt, plantage og små kår. Men velhavende danskere fandt også vej til området og indrettede feriebolig i den skønne og øde egn. Gennem de seneste 10-20 år er der sket en stor udviklingen i landsbyen. Blandt andet har medlemmer af SRCM nedsat sig i Vrads og sat deres præg på byen ved blandt andet økologiske træhuse.

Århus Amt og Silkeborg Kommune har peget på Vrads som bevaringsværdig landsby (kulturmiljø), og Vrads borgerne passer på deres by ved en række initiativer, blandt andet Vrads Købmandshandel, spillestedet Spilledåsen og meget mere, hvilket interesserede kan forvisse sig om på landsbyens webportal.

Litteratur

Johs. E. Hagelsten: Af Vrads' saga (1974)]

Palle Kousgaard: Mennesker og Landskab. De mange bønders land (2007)]

Ekstern henvisning

Vrads