Silkeborgs byvåben

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Silkeborgs byvåben er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Byvåbnet er en illustration med øverst en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til sagnet om navnet Silkeborg.

Silkeborg blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på Anton Rosens forslag. Anton Rosen havde før år 1900 brugt samme illustration i andre sammenhænge. F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade fra 1898 (i dag Ørne Apoteket), og Silkeborg Bank brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900.