Forskel mellem versioner af "Silkeborgs byvåben"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Silkeborgs byvåben er tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]]. Byvåbnet har øverst et skjold med en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand - [[Gudenåen]]. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til [[Silkeborg (sagnet)| sagnet]] om, hvorfor [[Silkeborg Slot]] blev anlagt netop her i middelalderen. | Silkeborgs byvåben er tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]]. Byvåbnet har øverst et skjold med en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand - [[Gudenåen]]. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til [[Silkeborg (sagnet)| sagnet]] om, hvorfor [[Silkeborg Slot]] blev anlagt netop her i middelalderen. | ||
| − | Sagnet fortæller, at da biskop Peder (eller Silke) | + | Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på [[Silkeborg Langsø| søen]]) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så [[Silkeborg Slot]] opføre. |
| − | Allerede i 1884 var birkedommer Drechsel fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg | + | Allerede i 1884 var birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel| Drechsel]] fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge [[Ernst Warming]], som i sit forslag bl.a. havde taget udgangspunkt i det gamle sagn. Her ses en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri. |
| + | |||
| + | [[Billede:warmingbyvaaben.jpg|thumb|200px|Birkedommer Drechsels forslag til byvåben udformet af Warming]] | ||
[[Silkeborg]] blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på Anton Rosens forslag. Anton Rosen havde før år 1900 brugt samme illustration i andre sammenhænge. F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag [[Ørne Apotek]]), og [[Silkeborg Bank]] brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900. | [[Silkeborg]] blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på Anton Rosens forslag. Anton Rosen havde før år 1900 brugt samme illustration i andre sammenhænge. F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag [[Ørne Apotek]]), og [[Silkeborg Bank]] brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900. | ||
Versionen fra 18. dec 2010, 23:34
Silkeborgs byvåben er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Byvåbnet har øverst et skjold med en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand - Gudenåen. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til sagnet om, hvorfor Silkeborg Slot blev anlagt netop her i middelalderen.
Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på søen) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så Silkeborg Slot opføre.
Allerede i 1884 var birkedommer Drechsel fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge Ernst Warming, som i sit forslag bl.a. havde taget udgangspunkt i det gamle sagn. Her ses en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri.
Silkeborg blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på Anton Rosens forslag. Anton Rosen havde før år 1900 brugt samme illustration i andre sammenhænge. F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag Ørne Apotek), og Silkeborg Bank brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900.
Byvåbnet blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by.
Den nye Silkeborg Kommune, der opstod pr. 1.1.2007 ved en sammenlægning af Silkeborg, Kjellerup, Them og Gjern Kommuner bruger den tidligere Silkeborg Kommunes byvåben.
