Miodrag Zivanovic

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Mile og folkedansegruppen KUD Jugoslavija

Miodrag.jpg

Da Olga Zivanovic ankom til Silkeborg i februar 1973 for at påbegynde sit arbejde som kommende "køkkenchef" i Club 70, havde hun uventet for alle medbragt sin lille søn, Rasko, samt ægtefællen, Miodrag Zivanovic, der senere skulle komme til at manifestere sig som én af de stærkeste personligheder i hele gruppen: En mand med en usædvanlig idérigdom, fantasi, organisationstalent og frem for alt: målbevidsthed og stædighed. Mile fik i mange år en fremtrædende rolle i såvel Club 70, som i den jugoslaviske folkedansegruppe, som han stiftede, og i en række andre sammenhænge.

Folkedansegruppen, JUGOSLAVIJA mødes sædvanligvis hver søndag i Medborgerhuset på Skoletorvet for at øve. I en periode havde man endda fået en serbisk gæstekoreograf fra Beograd til rådighed. To danskere musikere sørger for musikken, Filip Gade og Pia Jørgensen, og de var efterhånden blevet helt gode til den uvant hurtige takt. Så i en times tid genlød Medborgerhuset dengang af hurtige rytmer og dansetrin, indtil alle forpustede og røde i kinderne af udmattelse igen synker ned i stolene.

Folkedansegruppens storhedstid var f.eks. i november 1985, da man optrådte i Hotel Scandinavia sammen med både iranske og tyrkiske folkedansere ved en valgfest for Indvandrerlisten, der havde opstillet 10 indvandrerkandidater til kommunalvalget. Spidskandidaten og yderligere tre kandidater på listen var jugoslaver; og de jugoslaviske folkedansere var aftenens flotteste kulturelle indslag. Og det absolutte højdepunkt var, da man blev inviteret af DR til en optræden i studiet i Århus omkring 1985.

Se folkedanserne på YouTube her: KUD Jugoslavija