Forskel mellem versioner af "Hjejleselskabet"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Henvisninger)
(Henvisninger)
Linje 17: Linje 17:
 
==Henvisninger==
 
==Henvisninger==
 
*Kronologisk fortegnelse over hjejleselskabets virksomhed 1861-1981 - Mappe SI 65.93
 
*Kronologisk fortegnelse over hjejleselskabets virksomhed 1861-1981 - Mappe SI 65.93
*Læs mere på [http://www.hjejlen.com hjejlens hjemmeside Hjejleselskabets] hjemmesiden
+
*Læs mere på [http://www.hjejlen.com hjejlens hjemmeside].
  
 
==Arkiv==
 
==Arkiv==

Versionen fra 21. dec 2011, 22:25

Hjejleselskabet blev stiftet under navnet A/S Hjejlen den 14. februar 1861 på Hotel Dania i Silkeborg. Selskabets formål var at drive rutebådssejlads på Silkeborgsøerne. Foregangsmanden var byens grundlægger Michael Drewsen, der også sad i selskabets første bestyrelse. Første fartøj i flåden var hjuldamperen "Hjejlen", der blev indviet den 24. juni 1861 med bl.a. Frederik den 7. og Grevinde Danner ombord.

Omkring århundredeskiftet begyndte selskabet at ekspandere, i 1896 anskaffedes "Ternen", herefter fulgte i 1903 "Maagen" (solgt 1975), i 1909 "Hejren", 1915 "Rylen I" (solgt 1936), i 1916 "Svanen" (solgt 1935), "Sneppen" (solgt 1939),"Glenten" (solgt 1952) og "Viben" (solgt 1970) , 1920 "Falken", i 1923 "Ravnen" (solgt 1926), "Svalen" (solgt 1926) og "Tranen I" (ophugget 1942), i 1947 "Tranen II", i 1948 "Rylen II", i 1996 "Mågen" og senest i 2008 Ry-bådene "Turisten" (tidligere "Maagen") og "Viking" (bygget 1923). Herudover rådede selskabet i en lang årrække over en flåde af slæbebåde.

Bådfart på Silkeborgsøerne har altid været afhængig af både vejret og samfundskonjukturerne, der har i alle årene været op- og nedgangstider, blandt de "fede" år kan nævnes 1908, 1925, 1946, 1947, 1955, 1976 og 1983, de "magre" år har bl.a. været 1927, 1940, 1956, 1974 og 1980. Siden 1972, hvor A/S Hjejlen ændredes til Hjejlen ApS, har der ikke været udbetalt kontant udbytte til anpartshaverne, eventuelle overskud er blevet investeret i bådene i form af vedligeholdelse og forbedringer.

Bestyrelsen har siden 1861 bestået af 3 medlemmer, der på skift vælges på den årlige generalforsamling, der siden starten har været afholdt på Hotel Dania. Siden 1956 har der været ansat en direktør til varetagelse af den daglige drift. Der er i alt udstedt 300 anparter, der er spredt ud på mange personer, bortset fra Silkeborg Kommune, der siden selskabets start har ejet 20 % af anparterne. Oprindelig lå de væsentlige indtægter på rutesejladsen, der stod for 3/4 af de samlede sejlindtægter, men i vore dage er indtægterne i store træk ligelig fordelt på rutesejlads og selskabssejladser.

Hjejleselskabet overtog pr. 1. januar 2008 Ry Turistbåde og flåden består nu af 9 fartøjer. Selskabet beskæftiger i sommerhalvåret ca. 40 og i vinterhalvåret ca. 7-8 medarbejdere.

Henvisninger

  • Kronologisk fortegnelse over hjejleselskabets virksomhed 1861-1981 - Mappe SI 65.93
  • Læs mere på hjejlens hjemmeside.

Arkiv

Hjejleselskabets arkiv (1861-2007) findes i Silkeborg Arkiv (A591).