Forskel mellem versioner af "Duedalbjerg skihop"
(Siden blev oprettet: Duedalbjerg skihop lå på Duedalbjerg ved Thorsø. Bakkenhavde et fald på20 meterfra starten ned til selve hoppet, selve hoppet var 1½ meterhøjt og springområdet havddee og...) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Duedalbjerg skihop lå på Duedalbjerg ved Thorsø. | + | Duedalbjerg skihop lå på Duedalbjerg ved Thorsø. Bakken havde et fald på 20 meter fra starten ned til selve hoppet, selve hoppet var 1½ meter højt og springområdet havdde også et fald på 20 meter. Hoppet var en af landets største skihopog, og det tiltrak sig stor opmærksomhed i samtiden. |
| − | Hoppet og | + | Hoppet og faciliteterne blev tegnet af arkitekt Thorkild Jensen og det blev bygget af brolægger Jakob Jakobsen. Det stod færdigt til brug i marts 1944, men selv om skiføret i 1945 var godt, havde man ikke mod på at tage det i brug. Det blev anset for et vanskeligt hop. Derfor brugte man vinteren 1945 kun det lille hop. Først to år efter hoppet stod klar, kunne det officielt indvies ved et stævne den 3. marts 1946 med et mesterhop på 24,60 meter af norske Øjvind Skjaggestad. Det længste hop der er foretaget på hoppet er angivekligt 29,5 meter. Skihoppet var hjemsted for flere konkurrencer med international deltagelse, men også ivrig deltagelse fra Silkeborg og andre større byer. Et af de største arrangementer foregik kort efter indvielsen, nemlig det såkaldte Hoprend den 17. marts 1946. Hoprendet tiltrak omkring 4000 tilskuere og fik en fyldig dækning i Silkeborg Avis. |
Skihoppet blev opgivet i 1955. | Skihoppet blev opgivet i 1955. | ||
Versionen fra 9. okt 2008, 14:45
Duedalbjerg skihop lå på Duedalbjerg ved Thorsø. Bakken havde et fald på 20 meter fra starten ned til selve hoppet, selve hoppet var 1½ meter højt og springområdet havdde også et fald på 20 meter. Hoppet var en af landets største skihopog, og det tiltrak sig stor opmærksomhed i samtiden. Hoppet og faciliteterne blev tegnet af arkitekt Thorkild Jensen og det blev bygget af brolægger Jakob Jakobsen. Det stod færdigt til brug i marts 1944, men selv om skiføret i 1945 var godt, havde man ikke mod på at tage det i brug. Det blev anset for et vanskeligt hop. Derfor brugte man vinteren 1945 kun det lille hop. Først to år efter hoppet stod klar, kunne det officielt indvies ved et stævne den 3. marts 1946 med et mesterhop på 24,60 meter af norske Øjvind Skjaggestad. Det længste hop der er foretaget på hoppet er angivekligt 29,5 meter. Skihoppet var hjemsted for flere konkurrencer med international deltagelse, men også ivrig deltagelse fra Silkeborg og andre større byer. Et af de største arrangementer foregik kort efter indvielsen, nemlig det såkaldte Hoprend den 17. marts 1946. Hoprendet tiltrak omkring 4000 tilskuere og fik en fyldig dækning i Silkeborg Avis. Skihoppet blev opgivet i 1955.
