Se kildekoden til Club 70

[[Billede:J-9.jpg|thumb|350px|Bygningen på hjørnet helt til højre blev fra 1970 anvendt som "klublokaler"]]
På [[Drewsensvej]] 70 i Silkeborg, hvor der nu ligger et stort [[Farvergården|boligkompleks]] med andels- og ejerlejligheder, lå oprindeligt [[Silkeborgs Offentlige Slagterhus]]. Bygningerne blev senere indrettet som tekstilfarveri. Den lille separate bygning på hjørnet af Drewsensvej og [[Toldbodgade]] fungerede som tekstilfarveriets laboratorium, men blev i 1970 ledig.

Så da [[A/S Kaj Neckelmann]] i løbet af 1970 af flere omgange hentede jugoslaviske arbejdere til byen, meldte tanken om at anvende bygningen til et fristed for disse arbejdere. Og i en årrække var stedet et center for en lang række aktiviteter for de nye medborgere.

[[Billede:Lysbro-kro.jpg|thumb|350px|Lysbro Kro]]
Det allerførste spæde forsøg på at skabe en form for organiseret samvirke blandt jugoslaverne blev foretaget af værtsparret på [[Lysbro Kro]] i forsommeren 1970. Baggrunden var nok først og fremmest, at værten selv var af jugoslavisk oprindelse. Dog kan man ikke undgå en fornemmelse af, at kommercielle interesser måske også har spillet en rolle. Der blev arrangeret nogle få sociale sammenkomster, hvor der bl.a. også var mulighed for en dans og for at skabe kontakter mellem jugoslaver og danskere. Idéen om en egentlig jugoslavisk forening opstod.
Ved ét af de arrangementer, der fandt sted i juli måned, var der kommet to uindbudte gæster, som skulle få aktive roller i de følgende års organisationsarbejde, nemlig fhv. baptistmissionær [[Hans Emming]] og lærerstuderende [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]]. Det var på grund af deres virke, at det aldrig blev aktuelt at danne nogen forening centreret omkring Lysbro Kro.


== Afholdshotellet i Fredensgade ==
[[Billede:Afholdshotellet+hotel-Bukseløs.jpg|thumb|350px|"Dansk-Jugoslavisk Klub" i Fredensgade]]
Hvor [[Bybusterminalen|busterminalen]] i en længere årrække var placeret, lå i 1970 [[Fredensgades Afholdshotel|Afholdshotellet]], der fungerede dels som cafeteria og dels som pensionat. Allerede fra sommeren 1970 placerede Neckelmann nogle af de jugoslaviske piger her. I bygningerne var der bl.a. en ret stor festsal, som kom til at danne grundlag for et andet af de tidlige forsøg på en foreningsdannelse. I forvejen havde man den daglige kontakt til den lille gruppe piger, der havde bopæl på hotellet. Og det viste sig snart, at disse kom til at virke som en magnet på en del unge danske mænd, mest Neckelmann-arbejdere.

Lige fra begyndelsen foregik der en del selskabelighed, og derfor opstod tanken om en mere organiseret virksomhed også naturligt her. Imidlertid blev "Dansk-Jugoslavisk Klub" først stiftet i januar 1971 med bl.a. tekstilarbejderne Henning Jensen og Max Borre samt førtidspensionist Carl Christensen som bestyrelsesmedlemmer. Klubben kæmpede i nogle måneder en hård kamp for sin eksistens i en ulige konkurrence med den anden jugoslaviske forening, der var startet på Drewsensvej allerede i oktober 1970 under navnet "Club 70" (efter stiftelsesåret og vejnummeret på Drewsensvej).

== Club 70 - forhistorien ==
Poul Bærnholdt Lund var 3. års lærerstuderende, da han 14. februar 1970 i "Silkeborg Avis" læste, at A/S Kaj Neckelmann den følgende uge skulle modtage det første hold jugoslaviske arbejdere.

Hans Emming var et par år forinden kommet tilbage til Danmark efter mange års virke som baptistmissionær i Burundi-Ruanda og var nu involveret i "International Student Center" ved Århus Universitet, hvor han drev rådgivning overfor udenlandske studenter i Århus.

"Det Økumeniske Center" i Århus var stedet, hvor de to havde mødt hinanden, og hvor Poul Lund havde bedt Hans Emming hjælpe sig med visionen om at overføre modellen fra Emmings arbejde ved udenlandske studenter i Århus til et tilsvarende arbejde i Silkeborg for jugoslaviske arbejdere. Poul Lunds oprindelige idé var egentlig at etablere et "fremmedarbejderhus" for såvel de nye jugoslaviske som de tyrkiske medborgere. Efter en række frugtesløse kontaktforsøg og møder med repræsentanter for det politiske liv, fremmedpolitiet, skoler og kirkesamfund, kom der først rigtigt gang i sagerne, da man fik kontakt til Kaj Neckelmann.

[[Fil:Drewsensvej-70-1970.jpg|thumb|350px|'''Klubbens klubhus på hjørnet af Drewsensvej og Toldbodgadet''']]
Firmaet var i forvejen interesseret i idéen om en eller anden form for klubvirksomhed, men ville ikke direkte selv tage initiativet. Man tog derfor med kyshånd imod tilbuddet fra den gruppe frivillige danskere, der tilbød at stå bag virksomheden.

== Silkeborgs første indvandrerforening stiftes ==
Mandag 7. september 1970 blev der holdt stiftende møde for "den selvejende institution, Club 70". Den første bestyrelse kom til at bestå af:

• metodistpræst [[Freddy Johansen]] (formand),
• personalechef Jens Svendsen (kasserer),
• lærerstuderende Poul Lund (sekretær),
• børnehaveleder Margrethe Pedersen,
• viceskoleinspektør Eli Schmidt,
• højskoleforstander Torben Berg,
• fhv. missionær Hans Emming.

Klubbens formål skulle være at tilbyde fremmedarbejderne et sted, hvor de for rimeligt billige priser kunne købe drikkevarer m.m., og hvor der kunne foregå kulturelle aktiviteter og almindelig medmenneskelig bistand. Den første bestyrelse forestillede sig meget idealistisk, at der skulle være adgang for både jugoslaver, danskere og tyrker. Det sidste viste sig imidlertid snart at være urealistisk. Så Club 70 udviklede sig hurtigt til en ren jugoslavisk klub.

== Åbning ==
Lørdag 17. oktober 1970 markerede klubben sin åbning med en lille reception, efter at et hold elever fra Silkeborg Højskole i en månedstid ved hjælp af midler fra Neckelmann og Silkeborg Kommune gennem deres gratis arbejde havde skabt de perfekte rammer.

Det første årstid forsøgte bestyrelsen at drive klubben ved hjælp af frivillig, ulønnet hjælp suppleret af forskellig løst ansat personale. Men der manglede kontinuitet. Problemet blev løst, da Poul Lund i efteråret 1971 efter afslutningen af sin lærereksamen valgte at søge udstationering som civil værnepligtig i klubben og således de følgende 16 måneder arbejdede fuldtids som klubleder uden udgifter for klubben. På det tidspunkt var der omkring 100 jugoslaver i byen. Appetitten på kontakt, samvær, folkedans, filmforevisninger, busudflugter og fester var stor, og Club 70 tilbød alle disse ting.

== Jugoslavisk ledelse ==
I begyndelsen af 1972 ændredes vedtægterne, således at den hidtidige bestyrelse fik status af præsidium med overordnet økonomisk ansvar, mens medlemmerne selv fik mulighed for at vælge en bestyrelse med ansvar for de daglige aktiviteter i samarbejde med klublederen. Den første rent jugoslaviske bestyrelse kom til at bestå af:

• [[Milan Ignjatovic]], formand
• Nikola Jovanovic, næstformand
• Carl Jacobsen, sekretær
• Zoran Mateovic
• Misa Stamenkovic

== Lokaleudvidelse ==
I 1972 var antallet af jugoslaver i Silkeborg vokset til 189, hvoraf de 141 var ansat på Neckelmann. På baggrund heraf vedtog præsidiet en modernisering og udvidelse af klublokalerne, hvorved 1. sal blev inddraget til læsestue, TV-stue, legestue m.m. I stueetagen nyindrettedes et kontor, og der blev installeret en mønttelefon. Hele herligheden blev finansieret af Neckelmann, suppleret af et rente- og afdragsfrit lån fra Silkeborg Kommune på 15.000 kr.

== Fast klubleder og restauration ==
Samme vinter blev Poul Lund ansat som klubleder aflønnet via et særligt ekstra tilskud fra Neckelmann. Samtidig blev en ny civilværnepligtig engageret, og der blev hentet en jugoslavisk kvinde til landet med henblik på etablering af køkken og cafeteriavirksomhed i klubben. Neckelmann var blevet opmærksom på, at mange af de enlige jugoslaver levede af for usund kost, hvorfor man herfra havde fået den tanke at udvide klubbens tilbud med salg af sund mad.

Da Olga Zivanovic ankom til Silkeborg i februar 1973 for at påbegynde sit arbejde som "køkkenchef", havde hun uventet for alle medbragt sin lille søn, Rasko, samt ægtefællen, [[Miodrag Zivanovic]], der senere skulle komme til at manifestere sig som én af de stærkeste personligheder i hele gruppen: En mand med en usædvanlig idérigdom, fantasi, organisationstalent og frem for alt: målbevidsthed og stædighed. Mile fik i mange år en fremtrædende rolle i såvel Club 70, som i den jugoslaviske folkedansegruppe, som han stiftede, og i en række andre sammenhænge.

== Guldalderen ==
[[Billede:Fest-i-klubben.jpg|thumb|350px|Fest i klubben]]
Årene 1971-72-73 var afgjort "guldalderen" for Club 70: Ugen igennem var der liv i klubben. De første dage ganske vist med moderat besøg, mest af familiemennesker: en kop kaffe eller en stille øl, et spil skak, lidt leg med billard, en hyggestund med en af hjemlandets aviser, en snak. Men i weekenderne steg stemningen stærkt med mere styrke på højttalerne, så musikken og dansen blev det dominerende, lidt flere øl på bordet. Ofte besøg af landsmænd fra både Odense, Flensborg eller endda Hamborg. Foruden naturligvis de jævnlige filmforevisninger og udflugter.

== Rådgivning ==
Af stigende betydning blev åbningen af rådgivningskontoret, hvorfra Poul Lund mere og mere virkede. Efterhånden havde han lært sig sproget, ligesom han havde fået et godt indblik i de sociale og juridiske områder, hvor typiske problemer kunne opstå for jugoslaverne. Kontoret var åbent hver dag fra kl. 11.00 til 12.00, hvor dagens problemer blev opsamlet. En del kunne straks løses, enten ved en telefonopringning eller ved at skrive et brev eller en ansøgning el. lign. Resten kunne typisk løses om eftermiddagen ved, at Poul Lund ledsagede de pågældende til den relevante myndighed eller institution. I den periode virkede Club 70 i realiteten som et jugoslavisk mini-konsulat i Silkeborg.

Poul Lund havde bemyndigelse til at verificere rigtigheden af underskrifter og anden dokumentation; og der gik en jævn strøm af korrespondance mellem Club 70 og ambassaden i København med pas til fornyelse, underholdskontrakter til stempling og oversættelse, registreringer af ægteskaber og børnefødsler osv.

== Demokratisering ==
Da [[Sterjo Trnov]] så tragisk døde sommeren 1973, skete der samtidig en ændring i ledelsen af klubben, idet hovedansvaret for klubbens ledelse overgik fra det danske "præsidium" til en generalforsamlingsvalgt (jugoslavisk) bestyrelse. På direktør Schlutz' initiativ blev vedtægterne i efteråret 1973 ændret derhen, at præsidiet blev sløjfet og det fulde ansvar lagt på den direkte valgte bestyrelse. Den første bestyrelse med denne nye struktur blev valgt med Nikola Jovanovic som formand.

== Begyndelsen til enden ==
Desværre blev klubben midt i 1970'erne ramt af nogle personstridigheder, som havde en meget negativ indvirkning på aktiviteterne. Da Neckelmann samtidig skiftede ejere og indstillede det økonomiske tilskud til klubben, blev det begyndelsen til enden for Club 70 i den hidtidige form.Til sidst måtte man forlade lokalerne på Drewsensvej for at give plads til byggeriet af det nuværende kompleks af andelslejligheder.

I en periode fik Club 70 et lokalemæssigt samarbejde med [[Indvandrersolidaritet]], der havde til huse i en baggård på [[Nygade]]. Her deltes de to foreninger om "Indvandrerhuset".  Senere fik klubben disposition over en kommunal ejendom på [[Borgergade]], hvor man forsøgte at videreføre klubaktiviteterne. Nu er også denne ejendom forsvundet og Club 70 eksisterer ikke længere.

I foråret 2020 udgav Poul Bærnholdt Lund i anledning af 50 året for jugoslavernes indvandring i Silkeborg sammen med Erik Hansen bogen "BARE ET PAR ÅR... Jugoslaverne i Silkeborg 1970-2020". Læs mere om det projekt på følgende hjemmeside: https://sites.google.com/view/jugo-1970/startside



[[Kategori:Indvandrere & indvandrergrupper]]