Ørne Apotek

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Ved en ordning af medicinalforholdene i Jylland ved midten af forrige århundrede blev det bl.a. bestemt, at der skulle oprettes tre nye distriktslægeembeder i Herning, Grindsted og Vrads og at der i disse byer tillige skulle oprettes apoteker.

Privilegiet til at drive apotek i Vrads, som efter den nye ordning var et personligt privilegium, blev givet til Carl Frederik Nielsen i 1842.

Them By havde før Silkeborgs grundlæggelse været ved at udvikle sig til et bymæssigt centrum for egnen med mange håndværkere og med egnens distriktslæge og apotek.

Allerede inden apoteket blev anlagt, søgte apoteker C.F. Nielsen derfor om, at det i stedet måtte blive i Them, hvor også distriktslægen skulle have bopæl. Det blev bevilget og apoteket blev etableret midlertidigt på en gård i byen og efter et års tid flyttet til en ny ejendom over for kirken.

Til Silkeborg

Anlæggelsen af Silkeborg fra 1846 satte imidlertid en stopper for Thems videre udvikling, og den nye kommune trak hurtigt de centrale instanser til.

I 1855 opnåede C.F. Nielsen tilladelse til, at apoteket kunne flyttes til handelspladsen Silkeborg. 1. september 1856 åbnedes apoteket, nu med navnet ”Silkeborg Apotek” på Herningvejen – på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade, hvor også distriktslægen bosatte sig. Ejendommen i Them blev derefter anvendt til købmandshandel.

Efter C.F. Nielsens død drev hans enke apoteket videre. Omkring 1900 byens udvikling gået uden om apoteket i en sådan grad, at hun søgte om at måtte flytte det til en mere central beliggenhed.

Til Vestergade 9A

Ønsket blev imødekommet, og apoteket blev i 1903 flyttet til lejede lokaler i Vestergade 9A, i den statelige ejendom, hvor det stadig er beliggende. Bygningen blev senere købt af den indehaver, Axel Emil Valdemar Nielsen, der overtog bevillingen i 1912.

"Ørne Apotek"

Apoteket fik i 1940 navnet ”Ørne Apotek”, efter at der i 1938 var blevet åbnet endnu et apotek ”Svane Apotek” i Søndergade 14-16 (hjørnet af Søndergade og Nygade).

Bevillingshavere

1842-1865: Carl Frederik Nielsen (1807-1865)

1865-1911: Francisco Vilhelmine Florentine Nielsen (1826-1911) (enke, ved bestyrere)

Bestyrere

1865-1876: Johannes Schønberg Baagøe

1876-1880: Herløv Dalhoff Scholl

1880-1912: Axel Emil Valdemar Nielsen (1854-)

Bevillingshavere

1912-1940: Axel Emil Valdemar Nielsen (1854-)

1940-1950: Aage Møller

1950-1961: Lovise Caroline Eriksen

1961-1970: Birier Bernhard Anders Brodin Neubauer

1970- Knud Rasmus Sand Lauridsen

???

1988-2006: Anders Bech

1.9.2006-: Inga Vilstrup på supplerende bevilling (Svane Apotek)

Bygningerne

Vestergade 41

”Apotekergården” blev opført af apoteker C. F. Nielsen i 1856, efter at han havde fået tilladelse til at flytte apoteket fra Them til Silkeborg. Den store forretnings- og beboelsesejendom i én etage og med høj kælder er beliggende på hjørnet af Hostrupsgade og Vestergade.

Det var en velvalgt placering, idet der her på byens vestlige kant netop i disse år opførtes flere andre anselige embedsmandsvillaer: birkedommeren (Vestergade 32), præsten (Vestergade 38) og distriktslægen (Vestergade 43).

Kvarteret fik derfor tilnavnet "Magtens Hjørne" - hvilket kun blev forstærket, da Silkeborg Avis i 1867 etablerede sig på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade (Vestergade 30) - også med bolig for redaktøren.

Vestergade 9A

Den statelige butiks- og beboelsesejendom på Vestergade 9A er opført i 1898 og er et af arkitekten Anton Rosens hovedværker i Silkeborg. Det er samtidig det mest jugendprægede af hans værker i Silkeborg.

Bygherren var murermester Chr. Nielsen, der som en af byens førende håndværksmestre hermed fik sig en passende bolig. Han fik også sat sig et værdigt minde, idet han over porten i en rigt dekoreret frise med følgende indskrift: Chr. Nielsen – Murmester – 1898. Desuden ses hans monogram ”CN” i to træudskæringer på hver side af balkonen i frontispicen.

Som en yderligere understregning af bygherrens profession er der indsat en billedfrise mellem førstesalens vinduer. Den beskriver murerfagets arbejdsproces fra underskrivelse af kontrakten over udgravning af fundamentet til selve opmuringen af bygningen.

Det fine gadehus er i tre etager med udnyttet tagetage. I stueetagen er der to butikker og til venstre en port, mens der på første og anden sal er to lige store lejligheder.

Stueetagen er opført i granitkvadre, mens murværket ovenover er i kridtsten. Billedfriserne er derimod støbt i granitbeton. Tagdækningen var oprindelig af skifer, men er siden erstattet af sortglaseret tegl.

Facaden

Den himmelstræbende facade er usædvanligt rigt dekoreret med mange fine detaljer – ikke kun de omtalte billedfriser, men også et væld af skulpturelle og finurlige dekorationer i sten og træ.

Symmetrisk på facaden findes en rigt udsmykket karnap, der udgår fra indgangsdøren til den største butik i stueetagen (Ørne Apotek). Karnappartiet afsluttes med en kobberafdækning, der understøtter en balkon på 3. sal med et rækværk af støbejern.

På kobberinddækningen under balkonen ses en gengivelse i træ af Silkeborgs byvåben, som dog først blev godkendt som sådan i 1900, da byen blev købstad.

Over balkonen hæver den meget store, næsten monumentale frontispice sig, og øverst krones den af en vindfløj. Frontispicen er beklædt med mørkt træ og er forsynet med et væld af fine udskæringer i træ, bl.a. også på sternbrædderne.

Husets ydre træk er stort set uforandrede, ligesom trapperummet også er intakt

Trapperummet

Noget helt særligt er husets trapperum, hvortil der er adgang via porten. Det er et meget lyst, næsten hall-lignende rum, som giver adgang til de to lejligheder. På første sal er anbragt en fritstående sort stensøjle med bronzekapitæl. Den bærer via to buer en indskudt balkon, som giver adgang til lejligheden på anden sal.