Se kilde til Niels Christophersen Schou

'''Gæstgiver, bestyrer af post- og persontransport, medlem af byrådet og fattigkommissionen. (f. 1812 –  d.1860)'''<ref>[https://soeg.silkeborgarkiv.dk/vis/curriculum_vitae/1812-12-07-101-5/search Samling af Niels Christophersen Schous dokumenter i "Søg Silkeborg"]</ref>
[[Fil:Østergade set fra Havnen. Til højre ses Hotel Silkeborg..jpg|alt=Østergade set fra Havnen. Til højre ses Hotel Silkeborg.|thumb|500x500px|Østergade set fra Havnen. Til højre ses Hotel Silkeborg.]]
Den tidligere værtshusholder Niels Christophersen Schou tog til Silkeborg som forpagter af brødrene Drewsens gæstgiveri, hvilket han senere blev ejer af. Han påtog sig også et stort ansvar for etableringen af den nye handelsplads, hvor han var med til at etablere rutetrafik til Aarhus. Desuden førte han tilsyn med sygehus og fattiggård. 

Niels Christophersen Schou havde sin barndom i Dråby på Sjælland og kom derefter ud at tjene på forskellige gårde i omegnen.

I [[1840]] boede han hos [[Johanne Amalie Kümmel|Amalie]] og [[Michael Drewsen]]. Her var han først tjenestekarl, senere kroforpagter på en kro ved Svanemøllen, der var ejet af den drewsenske papirfabrik ved Mølleåen. Samme år blev han gift med Dorthe Margrethe Nielsdatter Andersen, som dog døde allerede i 1841. 

Niels Christophersen Schou giftede sig for anden gang 24. oktober [[1849]] i Gladsaxe med [[Maren Kirstine Jensen]].<ref>[https://soeg.silkeborgarkiv.dk/person/1155/search Samling af Maren Kirstine Schous dokumenter i "Søg Silkeborg"]</ref>

I oktober [[1845]] påbegyndte brødrene Christian og Michael Drewsen opførelsen af et gæstgiveri på hjørnet af [[Østergade]] og [[Christian 8.s Vej]]. Det til trods for, at de først fik en bevilling af [[Silkeborgkommissionen]] 15. december 1845. Gæstgiveriet fik senere navnet [[Hotel Silkeborg]]. 

Da brødrene Drewsen ikke selv kunne drive gæstgiveriet, fik de tilladelse af Silkeborgkommissionen til at forpagte det ud og valgte at ansætte Niels Christophersen Schou som forpagter af gæstgiveriet.

Udover at drive gæstgiveriet skulle han også stå for salget af urtekram og høkervarer, som brødrene Drewsen i en 3-årig periode havde fået tilladelse til at sælge.

Den Kongelige Generalpostdirektion bevilgede i [[1848]] oprettelsen af en befordringsstation på handelspladsen, og ansvaret for denne blev overdraget til forpagteren af det drewsenske gæstgiveri Niels Christophersen Schou. Betingelserne var, at han skulle have et hestehold af 4 heste, holde en fjedervogn med plads til 5 personer og en mindre vogn med plads til 3 rejsende. For at kunne anskaffe dette, blev han bevilget et lån fra befordringsvæsenets fond.<ref>[https://historiskekilder.silkeborgarkiv.dk/silkeborg_kommissionen/original/695/A37-1846-10-03/1846-10-03 Befordringsanordningen den 3. oktober 1846]</ref>

I forbindelse med anlæggelsen af nogle mindre gader på handelspladsen, stod Niels Christophersen Schou tilsyneladende for udførelsen af disse arbejder samt at udbetale løn til arbejderne. Han sendte derefter en ansøgning til Silkeborgkommissionen på det udlagte beløb på 324 rigsbankdaler 24 skilling.<ref>[https://soeg.silkeborgarkiv.dk/vis/silkeborg_kommissionen/472/1812-12-07-101-5 Brev fra Ingeniørkaptajn Wenck den 9. december 1851]</ref>

Ved et regulativ af 20. marts [[1855]] blev Silkeborg Handelsplads organiseret som en selvstændig kommune, og den 13. juni samme år kunne det første kommunalvalg afholdes. Her blev Niels Christophersen Schou medlem af det første bystyre i Silkeborg.<ref>Indvalgt i kommunalbestyrelsen Link på vej</ref>

26. juni 1855 købte han gæstgiveriet af brødrene Christian og Michael Drewsen.

I [[1858]] påtog han sig som medlem af fattigkommissionen det specielle tilsyn med kommunens sygestue på [[Vestergade]], og lovede at ordne økonomien på billigste og tjenligste måde.<ref>[https://historiskekilder.silkeborgarkiv.dk/byraad/byraadssager/meta_soeg_resultat/schou/%5B9,27,33,101,103,237,318,336,338,424,454,455,456,457,468,483,492,623,624,634,716,727,768,793,820,852,925,933,938,949,979,998,1008,1015,1018,1024,1037,1045,1050,1051,1060,1062,1068,1073,1076,1077,1078,1087,1091,1099,1101,1110,1114,1123,1125,1126,1137,1153,1154,1157,1158,1163,1165,1166,1168,1169,1171,1172,1174,1182,1183,1214%5D/contains Byrådsprotokol den 12. februar 1858]</ref>

Niels Christophersen Schou ansøgte i marts 1858 om at måtte bortforpagte sine bevillinger af 22. februar [[1856]] på henholdsvis gæstgiveri og høkeri til forpagter [[J. Petersen]] i 5 år. På grund af hans dårlige helbred, og da J. Petersen i forvejen var forpagter på gæstgiveriet på [[Torvet]] i Silkeborg anbefaledes det ansøgte.<ref>[https://historiskekilder.silkeborgarkiv.dk/byraad/byraadssager/search?sager=Schous+Helbredstilstand&day=18&month=3&year=1858&search_constrain_byraadsprotokoller=contains#search_result_headline Byrådsprotokol 18. marts 1858]</ref>

Efter et længere sygdomsforløb døde Niels Christophersen Schou 3. maj [[1860]].

I skiftet efter Niels Christophersen Schou kom hans enke Maren Kirstine Schou til at sidde i uskiftet bo efter sin afdøde mand. Foruden sin kone efterlod han sig børnene [[Christian Schou|Christian]], [[Andreas Schou|Andreas]], [[Jensine Christofine]], [[Niels Schou|Niels]] og Lauritz.

Blot 3 måneder efter mandens død døde den yngste søn Lauritz, som kun blev 7 måneder gammel.

Enken Maren Kirstine Schou fortsatte driften af postruten til Århus, og efter forpagtningsaftalen udløb i [[1863]] fortsatte hun driften af Hotel Silkeborg. 

'''Familieforhold:'''

Niels Christophersen Schou f. 7. december 1812 i Dråby, søn af Christopher Nielsen Skovsen. Han blev gift første gang med Dorthe Margrethe Nielsdatter Andersen 21. juli 1842. Hun døde 30. juni 1843. Andet ægteskab blev indgået 24. oktober 1849 i Gladsaxe kirke med Maren Kirstine Jensen f. 4. april 1822 i Gladsaxe. De fik 5 børn: Christian Schou f. 1850, Andreas Schou f. 1852, Jensine Christofine Schou f. 1854, Niels Schou f. 1857 og Lauritz Schou f. 1860.
<references />