Se kilde til Mindesten for Christian Christensen og Lisbeth

Ved [[De Små Fisk]] omkring 10 m. fra [[Sejsvej]] står en lidt særpræget mindesten udført i natursten - grågrøn italiensk basalt - med indhugget tekst og ornamentik. Nærmest som en nordisk bautasten.

Mindestenen er rejst af [[Asger Jorn]] til minde om vennen - syndikalisten og forfatteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Christensen_(forfatter) Christian Christensen] og dennes kone Lisbeth. 

==Stenens tekst og ornamentik==
Øverst i to af stenens naturlige rundinger står: 

CHRISTIAN 1882–1960 
LISBETH 1884–1959 

På stenens bagside slynger sig fire verselinjer, som slutteligt føres om til navnene på forsiden:

I FLUGT GAAR TIDEN OVER LIVETS BØLGER

DET FRISKE EVIG UNGE VERDENSHAV

DER MANGT ET LYST OG VENLIGT MINDE DØLGER

SOM GULD OG PERLER I SIN DYBE GRAV 

Verselinjerne stammer fra et digt skrevet af "de fattiges digter" [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrich_Peter_Overby U.P. Overbye] i 1860 til en grundlovsfest i ”Arbejderforeningen”. Christian Christensen skulle efter sigende have holdt meget af denne sang.

Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem: fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen. 

Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling.

==Rejst af Asger Jorn==

Jorn fandt stenen i Albisola i Italien, hvor han opholdt sig en del år. Han havde egentlig tænkt sig, at den skulle stå på ægteparret Christensens gravsted i Nordsjælland, men i stedet blev det et lille skovbevokset område ved Silkeborg, hvortil den ankom 8. august 1962.

Jorn sendte stenen til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der fungerede som hans forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som udførte indhugningen.

==Christian Christensen på Silkeborgegnen== 
Christian Christensen boede på Silkeborg-egnen i perioden 1921-1938. Han var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom dels for antimilitaristisk propaganda, dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. Christian Christensen havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør. 

At Christian Christensen i første omgang slog sig ned som husmand i [[Laven]] skyldtes formentligt, at [[Johan Skjoldborg]] havde boet på [[Dynæs]]. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri to svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø.

Det lykkedes ham dog ikke at få stedet til at løbe rundt, og han gik fallit. Derefter bosatte han sig i Sejs, hvor han måtte klare sig med lidt gartneri, hønsehold og fiskeri, hvilket ikke gav meget brød på bordet. Alligevel fik han bygget hus i 1928, hvor flyttede sammen med Lisbeth.

Christian Christensen og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg. Christian Christensen blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for [[Silkeborg Statsskovdistrikt]] at ændre reglerne for brændesankning. Christian Christensen og [[Valdemar Sørensen]], der var formand for [[DKP i Silkeborg]], startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet.

==Christian Christensen og Asger Jorn==
Sammen med Valdemar Sørensen dannede Christian Christensen i begyndelsen af 1930’erne [[Marxistisk Oplysningsforbund]] i Silkeborg med foredrag og studiekredse. I 1933 var det den nye socialreform, der blev holdt møder om på [[Café Remstrup]] i [[Søndergade]]. Det var her den unge seminarieelev Asger Jørgensen mødte ham for første gang. 

Gennem sit venskab med Christian Christensen fik Jorn et livssyn, som kom til at præge ham resten af livet. På vegne af det almindelige menneske nærede han en social indignation  og en modvilje mod enhver magthaverinstitution. Politisk var det mod nationalsocialismen og kapitalismen og, i sidste ende mod kommunismen.

Asger Jorn var 12 år gammel, da han mistede sin far, og i april 1933 havde han netop mistet sin storebror Henning uden forudgående sygdom. Disse begivenheder kan måske forklare, hvorfor Christian Christensen fik så stor betydning for ham. 

Jorn har selv sagt om dette venskab: ''Min far var død, og det var Christian Christensen, der trådte i hans sted og gav mig hele den åndelige ballast, som jeg skulle føre med mig ud i livet, og som skulle give min skæbne dens retning''.   

Fra efteråret 1933 kom Jorn ofte til Sejs og tilbragte weekenderne hos Christian og Lisbeth. 

I 1938 besluttede  Christian Christensen at forlade Sejs. Det var endnu engang var gået galt for ham økonomisk. Han flyttede derefter til Blovstrød på Sjælland, hvor han boede til sin død i 1960.

==Fakta==

* Placering: De små Fisk, Sejsvej 

* Afsløret: 8. august 1962

* Kunstner: Asger Jorn

* Materialer: Natursten, basalt italiensk basalt

* Højde: 175 cm.

* Vægt: 800 kg.

[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]

[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
[[Kategori:Steder]]

[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
[[Kategori:Steder]]