Se kilde til Bødker Nielsen

Christian Georg Nielsen, 19/5 1849 – 24/5 1923. Bødker, byrådsmedlem.
[[Fil:"slagværket".jpg|thumb|474x474px|"Slagværket" alias Bødker Christian Georg Nielsen]]
Chr. Nielsen – eller Bødker Nielsen, som han konsekvent omtales i aviserne – var et ægte barn af Silkeborgs pionertid. Hans far – Johan Hendrik Nielsen - var papirarbejder men blev senere nattevægter, familien på 8 boede i [[Østre Længe]] og han har gået i skole hos Silkeborgs første lærer, [[Børge Møller]].

Som 16-årig var han udlært bødkersvend og blev - meget usædvanligt for tiden - boende hjemme i nogle år, men senest i 1876 blev han gift med Christine Nielsen og fik sit første barn. Han blev far til 7 børn i alt.

Han startede sin egen bødkerforretning under meget små vilkår, men det lykkedes ham at drive forretningen frem til en større virksomhed og i følge avisernes nekrologer, var han en ganske velstillet mand. I hvert fald købte han i 1893 ejendommen på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Nygade]] for 15.000 kr.

Om privatpersonen Chr. Nielsen ved vi ikke alverden; om Bødker Nielsen lidt mere.

Han var i 1891 med til at stifte [[Demokratisk Forening]], han var et særdelses aktivt medlem af [[Silkeborg Håndværkerforening]], han sad i bestyrelsen for [[Arbejdernes Fællesbageri]] og bestyrelsen for Hjælpekassen. Hans hjertesager var dog [[børnebespisningen]] og skolebørnenes og de ældres forhold.

Ved Bødker Nielsens død havde Silkeborg 3 aviser med hver sit politiske tilhørsforhold, nemlig [[Silkeborg Avis]], som var talerør for det traditionelle Venstre, [[Silkeborg Venstreblad]], som støttede det nye, Radikale Venstre og [[Silkeborg Socialdemokrat]]. Nielsen var socialdemokrat og de beskrivelser af ham, som man kan finde i de 3 avisers nekrologer varierer noget. Socialdemokraten fremhæver naturligvis hans ”djærve natur og trofaste, retlinede karakter”, hvorimod Silkeborg Venstreblad omtaler hans ”joviale, buldrende og til tiden noget frastødende væsen”.

Aviserne er dog enige om, at han sagde sin mening og stod ved den og det i en grad, så han tidligt fik tilnavnet ”Slagværket” - et navn, som han angiveligt glad tog til sig. Stille er det i hvert fald ikke altid gået for sig.

Da han i 1894 deltog i venstremanden  [[Byriel Jensen]]s opstillingsmøde gjorde han sig i følge Skanderborg Avis ud til bens i en sådan grad, at selv hans politisk ligesindede forsøgte at tysse på ham. Avisen sluttede sin artikel om mødet med følgende ord: ”Guderne fri os for nogensinde at få sådan en fremtoning oftere at se på vælgermøderne.” En anden avis beskriver han modsat som ”Det gode humørs repræsentant for den yderste fløj.”

Da han i 1896 blev valgt til Silkeborg byråd sammen med 4 andre socialdemokrater, lykønskede Silkeborg Avis alle de valgte på nær Bødker Nielsen. Tværtimod beklagede avisen valget af ham, da  den frygtede at han ville spilde byrådets tid med tom, ideologisk bragesnak.

Silkeborg Avis bragte den gang lange, udførlige referater fra byrådets møder og intet tyder på, at avisen fik ret i sin påstand, idet de indlæg fra Bødker Nielsen, som blev refereret, alle viser en mand, der loyalt og aktivt deltog i forvaltningen af byen og dens forskellige væsner. Han sad i byrådet i 13 år.

Da han døde i 1923, efter at det i nogen tid var gået tilbage med hans helbred, var alle byens aviser – deres politiske uenigheder til trods – enige om, at Bødker Nielsen havde været Silkeborg en god og ”bypatriotisk” mand,  hvis ”brede, selvsikre skikkelse ville blive savnet – ikke mindst på valgdagene.”

==Kilder==

Silkeborg Avis/Midtjysk Folketidende

Silkeborg Venstreblad

Silkeborg Socialdemokraten

Skanderborg Avis

Silkeborg Arkiv