Se kilde til Århusbakken

Århusbakken er et bykvarter i Silkeborg beliggende på bakkestrøget øst for byen og øst for [[Remstrup Å]]. Navnet kommer af, at landevejen til [[Århusvej| Århus]] passerer gennem kvarteret.

==Århusbakkens mange navne==
Området har gennem tiden haft mange navne: [[Østermarken]], [[Frydensbjerg]], [[Sygehusbakken]], [[Fattiggårdsmarken]] eller -bakken, [[Kildebakken]], [[Fuglebakken]] eller det mere folkelige [[Piphøj]]. 

Navne som Sygehusbakken og Kildebakken var dominerende frem til omkring 1950. Med det massive boligbyggeri fra 1940'erne, hvor gaderne fik fuglenavne, dukkede navnet Fuglebakken op. Det blev dog Århusbakken, der overlevede og er det mest benyttede i nyere tid.  

==Begyndende bebyggelse==
Silkeborg er vokset op øst og vest for Remstrup Å. [[Silkeborg Handelsplads]] blev etableret fra 1846 på "[[Vestermarken]]", vest for åen, mens [[Silkeborg Papirfabrik]] fra 1844 blev anlagt på åens østside - Østermarken. Gudenåen skilte således by og fabrik i ca. 50 år. Fra omkring år 1900 begyndte byen så småt at gå "over åen" og fylde området ud.

I 1897 opførtes [[Kneippkuranstalten]] ved [[Sejsvej]]en ned mod åen, og i 1901  blev [[Restaurant Skovbakken]] bygget med henblik på at servicere kurgæsterne.

Lokale håndværkere dannede i 1899 [[Silkeborg Teglværk]] og anlagde det oppe på bakken, ud mod [[Silkeborg Langsø]]. Det blev afviklet i 1942

I 1902 opførtes [[Silkeborg Sygehus]] yderst på bakken med udsigt over by, havn og å. Det var tegnet af arkitekten [[Anton Rosen]] og lignede mere en herregård med sit bindingsværk og fine tårne. Samme år flyttede [[Silkeborg Fattiggård]] fra [[Nygade]] nede i byen op til sine marker og fik navnet [[Frydensbjerggaard]]. 

Da man i 1905 etablerede [[Silkeborg Vandværk]] opførtes en [[Vandbeholderen på Århusbakken| vandbeholder]] på Århusbakken. Den blev placeret her oppe på bakken, fordi man derved kunne opnå en faldhøjde på ca. 67 meter.

[[Langåbanen]] mellem Silkeborg og Langå åbnede 12. november 1908. Den blev anlagt i en grav, hvor Århusbakken bliver til [[Nordskoven]].

I 1919 blev kolonihaveforeningen [[Frydensbjerg (kolonihaveforening)| Frydensbjerg]] med 100 haver en realitet. 

I 1933 blev [[Århusvej]]en reguleret – bl.a. tog man fat på en gennemgravning af slugten ned mod [[Havnen]] og en omlægning af vejen. Allerede samme sommer blev der foretaget udstykning af jorden fra den nedrevne [[Kneippkuranstalt]] ved Sejsvej.

I 1935 blev området ved [[Glentevej]] og [[Falkevej]] udstykket, og kort tid efter kom den første villabebyggelse. Næsten samtidig købte tømmerhandler [[Reimar Nielsens Tømmerhandel| Reimar Nielsen]] et stykke jord på den nordlige side af Århusvejen, hvor han anlagde en stabelplads. I 1942 blev der i de gamle lergrave på sydsiden af Silkeborg Langsø etableret en kommunal losseplads, som var i funktion de følgende 20 år.

==Silkeborgs byudviklingsområde==

Silkeborg oplevede i 1940'erne en stor tilvækst i befolkningstallet og byen begyndte derfor at udvikle sig med nye boligområder mod øst – på Århusbakken - og mod nord i [[Alderslyst]]. Det betød at et omfattende alment boligbyggeri blev sat i gang. 

I 1941 tog [[Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]] (LAB) således en boligblok i brug på hjørnet af Århusvej og [[Høgevej]]. 

I 1944 kunne [[Arbejdernes Andels-Boligforening]] (AAB) påbegynde udlejningen af fem boligblokke ud mod Århusvej - i røde mursten, i tre etager og med 90 lejligheder (Afdeling 5 – Århusvej 16-44). I forlængelse heraf opførtes i 1953-1955 yderligere to blokke (Afdeling 12A – Århusvej 46-56).

I 1949 var man klar med 11 nye boligblokke på [[Solsortvej]] og [[Rylevej]] – også i tre etager  og i røde mursten (Afdeling 7 - Solsortvej 1-35/Rylevej 9-37).

Derefter fulgte bebyggelsen med rækkehuse på [[Hejrevej]] (Afdeling 8 - Hejrevej 12-42) og i 1954 de 17 dobbelthuse (34 lejligheder) beregnet til børnerige familier på [[Sneppevej]] (Afdeling 9 - Sneppevej 1-35, 4-34). 

Fra slutningen af 1940’erne blev der endvidere udstykket grunde til villabebyggelse på [[Drosselvej]], [[Lærkevej]] og [[Tranevej]].

I årene 1960-1962 blev almennyttige boliger på Tranevej en realitet – 84 lejligheder og 17 garager (Afdeling 12 B og C). De var stadigvæk i røde mursten og placeret vinkelret på Århusvej. 

Med AABs og Århusbakkens nye bygherres, [[Silkeborg Boligselskab]], byggeri på [[Hjejlevej]] og [[Nattergalevej]] i 1963-1965 vandt de gule mursten frem. AAB opførte 152 lejligheder og [[Hjejlekollegiet| kollegium]] (Afdeling 16 og 17 - Hjejlevej/Nattergalevej). Mens Silkeborg Boligselskab opførte 150 lejligheder, også på Hjejlevej. Disse blokke var opført i L-formation med et stort grønt fællesareal.

I 1957 kunne byens nye campingplads – [[Århusbakkens Camping]] - indvies. 

Efter en kraftig udbygning blev Reimar Nielsens stabelplads i 1959 til [[Reimar Nielsens Tømmerhandel]]. 

I sommeren 1961 flyttede [[Silkeborg Seminarium]] fra [[Skolegade]] til [[Nattergalevej]] yderst på Århusbakken – helt ude ved [[Lillesø]]. Det ny skolekompleks rummede såvel seminarium som [[Silkeborg Seminariums Øvelsesskole]] (SSØ). Det var tiltrængt med en folkeskole på Århusbakken, hvor der var en stor tilflytning af familier med børn. Hidtil havde den nærmeste skole været Søndergadeskolen nede i Silkeborg.

==Nye tider==
Med lukningen af [[Silkeborg Papirfabrik]] i 2000 voksede et helt nyt boligkvarter op bag den gamle papirfabriks bygninger. Kommunen vedtog herefter at flytte [[Århusbakkens Skole]] fra Silkeborg Seminarium ned til en helt ny skole, [[Langsøskolen]] på området mellem Papirfabrikken og boligkvarteret på Århusbakken.

Den gamle fattiggård og de tilhørende husvilde barakker blev revet ned først i 1960'erne og gav først plads til Sygeplejeskolen i Silkeborg  i 1965 og i 1964 og 1972 for tre boligblokke på [[Vibevej]] beregnet for sygehusets ansatte.

Reimar Nielsens store tømmerhandel på adressen Århusvej 45 var dominerende i årtier nord for Århusvej, men virksomheden blev afviklet i 2002.

De store tømmerhaller blev i 2007 erstattet af [[Silkeborg Sportscenter]], og på det resterende område opføres i 2011 ”[[Reimarparken]]” med 13 punkthuse og i alt 195 lejligheder. Hermed er Århusbakken ved at være fuldt udbygget. 

Forfatteren [[Albert Dam]] (1880-1972) boede på Århusvej 28, 2 i perioden 1944-1972.

==Litteratur==

Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Århusbakken . Mennesker og fortællinger (2010)

[[Kategori:Byer & bydele]]