2008
Start 2008: Silkeborg Kammerkor, der er tilknyttet Gødvad kirke, stiftes.
Sommer 2008: Hede Rytmer har 25 års jubilæum.
1. januar: Weber Carlsen Gardiner på Østergade solgt til Ry firma.
1. januar: Det 100 år gamle private vandværk – Funder Bys Vandværk, sammenlægges med Silkeborg Vandforsyning
1. januar: Hjejleselskabet overtager Ry Turistbåde med bådene "Turisten" og "Viking".
1. februar: Herretøjsbutikken ”Martin Jensen” på Søndergade, etableret i 1899 er solgt.
27. februar: 100 år siden, at der blev stiftet en forening, der siden blev til Odd Fellow Loge Nr. 56 Silkeborg.
23. marts: Den store udvidelse af Alderslyst Kirkegård indvies formelt.
26. marts: Rejsegilde på Kragelund Plejecenters nye bygninger.
30. april: Højskolen Performers House officielt indviet, men har haft elever i et år.
7. maj: Silkeborgs nye postbutik (posthus) på Vestergade 33 – et andet sted ud mod Bios Gård – tages i brug (Tidligere adresse var også Vestergade 33.
17. maj: Grovvarecentret, Stagehøjvej 14 fejrer 25 års jubilæum.
30. maj: Radio Silkeborg skifter navn til Radio 1.
juni: Komiteen for svagføreudflugten i Silkeborg er ophørt. Sidste udflugt afholdtes 17-18. maj.
2. juni: Idræt om Dagens supertravere fejrer 10 års jubilæum.
3. juni: Det nye herberg for Hærvejsturister i Kragelund Præstegård indvies officielt.
9.juni: Silkeborg Tekniske Skoles syv etager høje skolehjem indvies.
9. juni: Økonomiudvalget gav godkendelse til nedrivning af husene på 4 matrikler på hjørnet af Sølystvej og Borgergade.
21. juni: Genopmalingen af Jean Dubuffets gavlmaleri fra 1961 fejres.
5. juli: Værtshuset Den Gyldne Hest markerer sit 40 års jubilæum.
8. august: Igen åbnet for trafik ved Norups Plads.
13.-16. august: Der afholdes regatta.
23. august: Finn-husene på Duedalsvej/Nylandsvej fejrer sine 60 år.
26. august: Sportspub Målet på Bindslevs Plads 18 har 25 års jubilæum.
20. september: Den Kreative Skole på Bindslevs Plads indvies officielt.
26. september: Den selvejende institution ”Silkeborg Produktionshøjskole”, Granhøjvej 14, fejrer 25 års jubilæum.
27. september: Silkeborg Rideklub markerer sin 100 års fødselsdag.
29. september: Silkeborg City- og Handelsstandsforening (Citykontoret) flytter fra Markedsgade 6B til Silkeborg Turistbureau på Åhavevej 2A.
1. oktober: Jyske Bank sender fra d.d. friske finans-nyheder gennem en ny og helt gratis tv-kanal på Internettet.
7. oktober: Jobcenter Silkeborg åbner i helt nye rammer på Drewsensvej 58-60.
Oktober: Hotelmuseet Ludvigslyst ryddes.
20. oktober: Regnvandsbassinet – Den kunstige sø ved Højmarken indvies officielt.
24. oktober: 1. Sct. Georgs Gilde i Silkeborg bliver 70 år.
24. oktober: Norups Plads i krydset ved Vestergade-Hostrupsgade indvies officielt.
29. oktober: Lyskrydset i Linå tændes.
31. oktober: Langsøskolens leder Svend Åge Munch har sidste skoledag efter 41 år i folkeskolens tjeneste.
November: Foreningen Resdallunds Venner stopper efter 20 år.
November: Kammerslusens træporte erstattes af hæve-sænke-port i stål.
1. november: Købmandsforretningen Let Køb åbner på Viborgvej 87 i Skægkær
28. november: Sanibad lukker.
15. december: Selvbetjeningsordning på Them Bibliotek starter.