Fyllasvej
Fyllasvej er opkaldt efter Fylla, til tider stavet Fulla, som i nordisk mytologi er en asynje (en kvindelig guddom). Fylla optræder i myterne mest som tjenerinde for gudinden Frigg, der er gift med Odin. Fylla går altid med udslaget hår og gyldent hovedbånd. Udtrykket "Fyllas hovedbånd" var derfor engang et fast udtryk for guld.
Fyllasvej er sidevej til Udgårdsvej og er præget af villaer og parcelhuse. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Fyllasvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.
Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.
Beliggenhed: Fyllasvej er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.