Christiansfeldvej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 2. apr. 2013, 00:27 af da>Lis Thavlov da>Lis Thavlov
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Christiansfeldvej er opkaldt efter den sønderjyske by Christiansfeld, som ligger i Kolding Kommune. Byen er opkaldt efter Christian 7., der gav tilladelse til at herrnhuterne (Brødremenigheden) kunne anlægge en by i henhold til en kongelige koncession af 10. December 1771. Hovedparten af bykernens huse er opført i perioden 1773-1800 efter en streng byplan.

Efter nederlaget i krigen i 1864 blev Chrsitiansfeld en del af Tyskland. Efter 1. Verdenskrigs afslutning bestemtes det i Versailles-traktaten, at de sønderjyske landsdele skulle genforenes med Danmark 9. juli 1920. Forud herfor var der afholdt en folkeafstemning efter princippet om, at nationale mindretal havde ret til at afgøre, hvilken stat de ønskede tilhøre. Christiansfeld lå i afstemningszone 1, hvor der var et dansk flertal på 74%.

Christiansfeldvej er en sidevej til Eidervej.

Gader med Sønderjyske navne

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. Christiansfeldvej indgår i gruppen af gader med Sønderjyske navne, der ligger i Kærsgård-Hvinningdal. I området ved Kærsgårdsvej ligger desuden en række gader med Sydslesvigske navne.


Beliggenhed: Christiansfeldvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal By.