Borgergade

Fra WikiSilkeborg
Version fra 21. okt. 2013, 21:08 af da>Lis Thavlov da>Lis Thavlov
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Borgergade set mod nord. Fotografen har stået tæt ved det nuværende Nørretorv.

Gennem mange år var den nuværende Borgergade delt i tre strækninger med hver sit navn. "Sønderbro" var navnet fra Silkeborg Langsø til Falstersgade ved det nuværende Nørretorv, "Borgergade" fra Falstersgade til Grøndalsvej og Nørrebro herfra indtil Frøbækken. Efter Grøndalsvej var der eng og meget sparsomt bebygget, dog lå Alderslyst Forsamlingsbygning herude - ved det nuværende Nørrevænget. Derefter fulgte Viborgvej, et navn som hele strækningen nok har haft, inden der rigtig kom bebyggelse.

Ved en navneregulering i 1933 fik gaden sit nuværende navn.

Borgergade 20: "Himmelbjerg Apotek”. Etableret på Vestergade 1 i 1904, men flyttede i 1954 til sin nuværende beliggenhed.

Borgergade 58: Her indrettedes i 1932 administrationsbygning for Balle Kommune.


Beliggenhed: Borgergade ligger i Silkeborg, Alderslyst.