Valkyrievej
Fra WikiSilkeborg
Valkyrievej har navn efter "Valkyrierne", der ifølge den nordiske mytologi var de kvinder, som udvalgte de mænd, der skulle falde i kamp og derved gøre sig fortjent til at komme i Odins borg Valhal.
Valkyrievej er sidevej til Udgårdsvej. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Valkyrievej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.
Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.
Beliggenhed: Valkyrievej er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.