Mysundevej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 1. apr. 2013, 20:28 af da>Lis Thavlov da>Lis Thavlov
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Mysundevej er opkaldt efter landsbyen Mysunde eller Missunde (tysk) på halvøen Svans i Sydslesvig, hvor der stod flere slag i krigene 1848-50 og 1864.

Slaget ved Mysunde i 1864 var Danmarks eneste afgjorte sejr på landjorden. Sejren kom tidligt i krigen og gav muligvis danskerne et falsk billede af styrkeforholdet mellem de krigsførende parter.

Mysundevej er anlagt 1969-70 og er præget af parcelhuse.

Vejen er en sidevej til Risumvej. Den nordlige ende er forbundet med Digterstien, der fører op til Østerbordingvej og Buskelundskolen.

I Vellingdalen (skolestien) mellem Karen Blixens Vej og Mysundevej lå i gammel tid en helligkilde.

Gader med Sydslesvigske navne

Mysundevej indgår i gruppen af gader med navne på Sydslesvigske byer og steder. Disse ligger på begge sider af Kærsgårdsvej og i det gamle kolonihaveområde Hesselhøj. Ud mod Hvinningdal ligger desuden en række gader med navne på sønderjyske byer.


Beliggenhed: Mysundevej er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.