1971

Fra WikiSilkeborg
Version fra 14. feb. 2019, 22:53 af da>Elsa da>Elsa
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

8. februar: Et enigt byråd vedtager at opføre en ny kommunal administrationsbygning i fire tempi, tegnet af arkitekterne Knud Sørensen og Ejner Olesen. Første afsnit, der skal rumme socialkontor, påbegyndes i oktober.

25. februar: Lemming – Nisset Husholdningsforening stiftes.

11. marts: Udvidelsen af børnehjemmet Knaps Minde markeres.

1. maj: 100 år siden jernbanen mellem Silkeborg og Skanderborg indvies officielt.

2. maj: 100 år siden persontrafikken starter mellem Silkeborg og Skanderborg

8. maj: Arbejdernes Cooperative Entreprenørforretning fejrer 25 års jubilæum.

12. maj: Den første beboer flytter ind på det nye Marienlund Plejehjem.

14. maj: Silkeborg Museum ansætter arkæolog Christian Fischer som museumsinspektør. Han tiltræder 1. oktober.

23. maj: Sidste passagertog går på strækningen Brande-Silkeborg-Langå.

2. juni: Bestyrelserne for Silkeborg Seminarium og Th. Langs Skoler vedtager, at de to institutioner skal sluttes sammen pr. 1. oktober.

2. juni: Silkeborgs skolebørn får årets første varmeferie.

4. juni: Kærsgård Børnehave indvies.

14. juni: Silkeborg Byråd vedtager, at der skal være gågade i Søndergade, Vestergade og Torvet samt en del af Nygade og Tværgade. Ordningen indføres 1. december.

28. juni: Silkeborg Byråd vedtager at afhænde gasglobussen "bedst muligt til eventuel genopstilling inden for Silkeborg Kommune."

7. oktober: Engelske lystfiskere henlægger deres konkurrencer til Gudenåen, og de 80 finalister konkurrerer om førstepræmien på 40.000 kr. og en glasfiberbåd.

16. oktober: Marienlund Plejehjem indvies officielt.

5. november: Gødvad forsamlingshus fylder 75 år, men bliver først fejret den 26.2.1972.

21. november: Hjejlebåden ”Tranen” synker i havnen, men bjærges ret snart op.

1. december: Ulandsbutikken Akwetu åbner i en nedlagt frisørsalon på Estrupsgade

17. december: Børnetoget i de nyetablerede gågader har premiere