Iskælderdalen
Alle i Silkeborg kender Iskælderdalen – den ligger ved Sejsvej, ved parkeringspladsen og Restaurant Skovbakken. Det er den dal eller slugt, der kiler sig ind i skoven lige nord for jernbanebroerne.
Her har byens spejdergrupper deres udendørs aktiviteter i forbindelse med de store regattafester. Og det er her, der under besættelsen blev afholdt store stævner – alsangstævner - hvor tusindvis af silkeborgensere som en stille protest mod besættelsesmagten samledes og sang danske sange. 1. september 1940 blev der på samme tid afholdt alsang over hele landet - i Iskælderdalen regner man med at 7.000 mennesker var mødt op – eller ca. halvdelen af byens befolkning.
I efterkrigstiden blev Iskælderdalen hjemsted for de kommunale friluftskoncerter – bl.a. med Silkeborg Byorkester. Og der var sågar i slutningen af 1940’erne planer om at etablere en mindre zoologisk have på stedet – den idé kom dog aldrig længere end til tegnebrættet.
Men Iskælderdalen er i virkeligheden slet ikke Iskælderdalen. Den rigtige Iskælderdal er den slugt, der ligger lidt længere mod nord, inde bag bebyggelsen på Sejsvej.
Første gang vi ser den omtalt er i det arvefæsteskøde, som papirfabrikanterne Michael Drewsen og hans bror Christian fik overdraget af kongen sommeren 1845. Det var på dett eareal de hurtigt begyndte opførelsen af Silkeborg Papirfabrik.
Her anføres det, at Christian 8., når han opholder sig i Silkeborg, altid skal have fri adgang til at benytte den is, som måtte findes i iskælderen. Om stedet har været kendt og benyttet før dette tidspunkt ved vi ikke noget om.
Før i tiden, hvor man ikke havde køleskab og fryser, kunne man i kolde vintre med god frost hente isblokke i søerne og gemme dem i dybe, ofte stensatte iskældre. Her blev de opbevaret til langt hen på sommeren, hvor de blev brugt til nedkøling af madvarer. Kongen ville med andre ord sikre sig, at hans husholdning kunne få adgang til is, når han besøgte Silkeborg.
Papirfabrikanten og hans familie har sikkert også benyttet denne mørke og kølige slugt til deres husholdning, men der er ikke tegn på, at der ligefrem er blevet bygget en egentlig kælder. Iskælderdalen hører altså som navngiven lokalitet til Silkeborgs nybyggertid.
Hvorfor navnet overføres til dalsænkningen længere nede ad Sejsvej er ikke godt at vide. En forklaring kunne være, at den oprindelige Iskælderdal kom til at ligge lidt afsides, da Kneippkuranstalten blev etableret på arealet ned mod Sejsvej i 1897.
Derefter gik det oprindelige sted i glemmebogen, og den mere tilgængelige dal fik navnet.
Der har faktisk også været iskældre andre steder i byen. Bryggerier, der lavede undergæret bajersk øl, var nemlig helt afhængige af den is, som de om vinteren kunne skære ud i blokke og som de så måtte opbevare i isolerede ishuse eller -kældre. Det var vigtigt at de kunne nedkøle produktionen også om sommeren. Bryggerierne i Silkeborg lå inde i selve byen, så de hentede isblokke i Silkeborg Langsø.
