Thorsvej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 18. jul. 2024, 16:27 af Admin (diskussion | bidrag) Admin (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Thorsvej er opkaldt efter Thor - den centrale gud i den nordiske mytologi, som blev dyrket af alle de skandinaviske folk. Han kaldtes også Asathor. Han beskrives i nogle kilder som Odins ældste søn, gift med Sif. Thor er hersker over torden og vejrlig. Han er også krigsguden, styrkens gud, hvis våben er hammeren Mjølner, der også kan vie - livgive eller afværge dæmoner. Når han spænder sit bælte, Megingjord, vokser hans gudestyrke til det dobbelte. Thor er den der beskytter Asgård og Midgård, guders og menneskers verden, mod de truende farer fra kaoskræfterne, jætterne, i Udgård og mod Midgårdsormen. Thors store popularitet kan fornemmes ved det store antal af stednavne fra gammel tid, der er opkaldt efter ham.

Thorsvej er sidevej til Hvinningdalvej og blev anlagt i 1980'erne.

Thorsgade lå indtil gadenavnereguleringen i 1969 i Sydbyen i Silkeborg, hvorefter navnet blev ændret til Vejlbovej.

Gadenavne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.

Der ligger også en "Thorsvej" i Them.


Beliggenhed: Thorsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal By.