Non-figurativ skulptur, Rosengårdcentret
Den non-figurative skulptur ved Rosengårdcentret er udført af billedhuggeren Edgar Funch (1915-1995) og er placeret på torvet foran centrets hovedindgang - midt i Arbejdernes Byggeforenings almennyttige boligbyggeri.
Skulpturen blev afsløret 30. august 1990 og det blev overladt til borgmester Jørn Würtz at trække i snoren, der afslørede skulpturen. Forretningsfører i Arbejdernes Byggeforening, Niels Knudsen, kunne fortælle, at en række private virksomheder og enkeltpersoner havde bidraget til skulpturen for at være med til at sætte et værdigt punktum for byggeriet.
Non-figurativ skulptur
Skulpturen må betegnes som en non-figurativ skulptur med Edgar Funchs karakteristiske geometriske former. ,
Skulpturen er udført i fint hugget og grovpoleret, grå norsk granit.
Målene er: 245x105x200 cm. Den er anbragt på et lavt, vandfyldt bassin af granit, 15x300x400.