Boudisque: Forskelle mellem versioner

Fra WikiSilkeborg
da>Lis Thavlov
No edit summary
 
m (1 version importeret)
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:28

Fil:104336.jpg
Indgangspartiet til Boudisque (Midtjyllands Avis)

I de tidligere lagerlokaler til Silkeborg Jern- og Stålforretning åbnede 11. januar 1977 diskoteket og multirestauranten Boudisque, Nygade 27-29.

Det var restauratørerne Frede Mathiesen og Gunnar Johansen, der stod bag. De kom fra dansestedet Hasta la Vista, som de havde haft i de foregående 6 år.

Boudisque var en nyskabelse i Silkeborg og navnet skulle signalere, at det var tale om en blanding af bodega og diskotek. Restaurationslokalet var ved åbningen på 220 m2. Det var indrettet med en stor bar placeret midt i lokalet, væggene var dekoreret med store fotostater fra Silkeborgs barndom, og over et lille dansegulv var ophængt et lysanlæg med mange lamper i forskellige farver samt en roterende, facetslebet spejlkugle af den slags, der var fast inventar i 20'ernes og 30'ernes danserestauranter. Underholdningen fra det automatiske grammofonanlæg skulle fortrinsvis henvendte sig især til et yngre publikum.

Boudisque lukkede i 1992, men lørdag 31. marts 2012 genopstod det for en aften - i anledning af, at det var 20 år siden, at stedet lukkede.

Diskotek 80eren er et af de mange diskoteker, der siden har haft til huse på adressen Nygade 27-29.