Gransvinget: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov No edit summary |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27
Gransvinget er opkaldt efter træsorten gran, som er Danmarks almindeligste skovtræ. Træet vokser dog ikke naturligt i Danmark, men er indført til brug i plantager og læhegn i 1800-tallet. Den almindeligste gran er rødgran, men i de senere år har også den kaukasiske Normanns gran vundet indpas; den er meget populær som juletræ, fordi den ikke fælder.
Gransvinget er en sidevej til Gran Allé og er præget af parcelhuse og den lokale folkeskole - Nørrevangskolen, som blev taget i brug i 1965. Gransvinget er dog først anlagt i slutningen af 1960'erne.
Fra den tidligere Gødvad Kommune arvede Silkeborg i 1941 en række gader med navne på træer. Dette system er ført videre i Søholt-kvarteret.
Beliggenhed: Gransvinget er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.