Adilsvej: Forskelle mellem versioner

Fra WikiSilkeborg
da>Lis Thavlov
No edit summary
 
m (1 version importeret)
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27

Adilsvej er opkaldt efter den "svenske" sagnkonge Adils, der ifølge bl.a. Saxo Grammaticus var gift med Rolf Krakes mor, Yrsa. Sagnet om Adils har formodentlig rødder i en gammel overlevering om virkelighedens kong Attila. Adils er i sagnet om Rolf Krake en nærig og forræderisk person, der forsøger at brænde sin svigersøn inde, men han bliver selv narret til sidst. Virkelighedens Attila var konge af hunnerne, et centralasiatisk nomadefolk, som havde bosat sig i Østeuropa. Han førte konstant krig mod Romerriget og var ligesom sagnets Adils meget pengegrisk. Han drak sig ihjel på sin bryllupsnat i år 453. Attila/Adils er husket i mange folkesagn. I det middelhøjtyske heltekvad 'Nibelungenlied' kaldes han Etzel, i den islandske Vølsungesaga har han navnet Atle.

Adilsvej er en lille sidevej til Odinsvej. Den uasfalteret og præget af villaer og parcelhuse. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Adilsvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.

Gadenavne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.


Beliggenhed: Adilsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal By.