Trondheimsvej: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov (Oprettede siden med 'Trondheimsvej er opkaldt efter Norges tredjestørste by [http://da.wikipedia.org/wiki/Trondheim Trondheim], som også er en af Norges ældste byer. Ifølge en saga skal Olav...') |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:28
Trondheimsvej er opkaldt efter Norges tredjestørste by Trondheim, som også er en af Norges ældste byer. Ifølge en saga skal Olav Tryggvason have anlagt handelspladsen Þróndheimr omkring 997. I mange år kaldtes byen Nidaros efter Nidelven, som flyder gennem regionen. Nidaros betyder således Nid-å-munding ("ar-oss"= åmunding, hvilket også er det historiske navn for Århus). Først i det 20. århundrede fik byen sit historiske navn igen. Trondheim er særlig kendt for Nidarosdomen, en middelalderlig domkirke som er ganske enestående i Norden.
Trondheimsvej er sidevej til Oslovej og udgør et lukket område. Vejen er præget af spredt beliggende parcelhuse i bakket terræn, som alle er opført omkring 2000.
Trondheimsvej ligger i et kvarter, hvor gaderne har navne efter nordiske byer. Gader med navne efter norske byer findes i området sydvest for Østre Højmarksvej.
Beliggenhed: Trondheimsvej ligger i Silkeborg, Gødvad By.