1975: Forskelle mellem versioner

Fra WikiSilkeborg
da>Elsa
No edit summary
 
m (1 version importeret)
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27

Silkeborg Taekwondo Klub dannes

6. januar: Silkeborg Biblioteks bogbus tages i brug.

25. januar: Supermarkedet Løvbjerg på Torvet 3 lukker

27. januar: Byrådet bevilger 15,6 mill. kroner til Ballelund Plejehjem.

31. januar: Silkeborg nye Hotel Impala, tidligere Gl. Kjærsgård, indvies.

3. februar: Dronning Louises Asyl, byens ældste børnehave, flytter til den nye bygning ved Rolighedsvej. Den indvies 11. februar.

12. februar: Jaco Storkøb i Silkeborg åbner.

26. februar: Hvidovre kommune køber hotel Svejbæk Færgegaard af G. Kjeldsen og omdanner den til feriekoloni og lejrskole.

6. marts: Den nye Balle Skole tages i brug.

1. april: Byens ældste bageri, Sofus Kristensen, lukker. Det har eksisteret siden 1864 i samme slægts eje.

16. april: Den første DR-udsendelse ”Bytinget” sendes fra Silkeborg.

3. maj: Alderslyst Y’s Men’s Club stiftes

5. juni: Himmelbjergtårnet fejrer sit 100 års jubilæum.

11. juni: Naturstien på Bryrupbanens tidligere spor mellem Silkeborg og Horsens indvies.

25. juni: Opførelsen af en Kvickly-butik begynder. Der er rejsegilde 27. november.

8. juli: Hinnerups viceborgmester Peder Steen indstilles til sognepræst i Sejling-Sinding og skal tillige være hjælpepræst i Alderslyst-Balle. Han ordineres 3. september.

11. august: Sidste byrådsmøde holdes i det gamle rådhus i Silkeborg.

18. august: Nordre Skole i Silkeborg tager et nyt afsnit i brug.

19. august: Silkeborg Kommunes pensionistcenterSønderport åbner. Der er officiel indvielse 10. oktober.

25. august: Første byrådsmøde holdes i det nye rådhus i Silkeborg.

10. september: Hjejleselskabet sælger rutebåden "Maagen" til Ry Turistbåde.

17. september: Hotel Sønderport i Silkeborg sælges ved tvangsauktion til Jyske Bank for 2.750.000 kr.

15. november: Perronteatret i Lysbro indvies.

15. december: Et nyt orgel indvies i Gødvad kirke.