Bindslevs Plads

Fil:Bindslevsplads.jpg

Markedspladsen, omkring 1925.

Bindslevs Plads er en gade og tidligere en lille park, der er opkaldt efter Rasmus Bindslev (1876-1951), som var Silkeborgs fjerde folkevalgte borgmester. Han havde borgmesterposten fra 1929 til 1941. Efter hans idé blev den gamle markedsplads mellem Hostrupsgade og Amaliegade omdannet til parkanlæg med legeplads. Parken, hvor der blev rejst en mindesten for Rasmus Bindslev, er senere reduceret ved udvidelsen af biblioteket og anlæggelse af parkeringsplads.

Oprindelig hed hele gaden fra Søndergade til Hostrupsgade Markedsgade, men efter parkens etablering i 1935 fik strækningen langs parken sit nuværende navn.

Markedspladsen

Markedspladsen kom til omkring 1850, da man udvidede den oprindelige byplan fra 1845. Her foregik handel med levende dyr med jævne mellemrum og af folketællinger kan ses, at områdets beboere talte en del slagtere. Markedspladsen blev også brugt til lidt større markeder og til cirkusplads.

Helt op til omkring 1930 holdtes der på pladsen kreaturmarkeder hver lørdag. Egnens landboere kom hertil med kreaturer og smågrise. Der var også et restaurationstelt, hvor landboerne kunne få læsket ganen over et "lidkøb".

På pladsen var et jernrækværk, hvor kreaturerne kunne tøjres. Når der ikke var marked var det en herlig tumleplads for børnene, der bl.a. slog kolbøtter omkring jernrækværket og spillede bold på pladsen.

Pladsen er omgivet af en ret uensartet bebyggelse både m.h.t. til bygningernes højde og byggelinjer. På østsiden ligger Silkeborg Handelsskoles bygningskompleks - lidt skævt placeret i forhold til pladsen, men i flugt med den vejføring som Amaliegade har givet. Den markante røde murstensbygning (Markedsgade 3) er tegnet af Anton Rosen og opført i 1902 og 1908. Området har i perioden 1859-1981 været Silkeborgs kommunale skoledistrikt, mens privatskolerne kom til at placere sig omkring Skoletorvet. Her har Borgerskolen, Østre Skole og desuden Mellem- og Realskolen og Søndergadeskolen haft til huse.

Bebyggelsen på pladsen

På nordsiden af pladsen (med adressen Bindslevs Plads) findes en homogen bebyggelse, som har en veldefineret byggelinje. Denne række af bygninger opstår i perioden 1880-1900 og er det, der giver pladsen karakter.

I den imposante rødstensbygning i den vestlige ende, ud mod Hostrupsgade, ligger Silkeborg Bibliotek. Bygningen, som blev opført i 1918-1920 som beskæftigelsesprojekt, rummede på dette tidspunkt både bibliotek, badeanstalt og museum. I 1921 opførtes nordfløjen i bibliotekskomplekset, som oprindelig var planlagt til at rumme en brandstation. Den blev dog indrettet til kommunale kontorer for socialvæsen, arbejdsanvisning og stadsingeniør. På første sal indrettedes i 1934 børnebibliotek, som 1974 flyttedes til stueetagen. I 1957 og 1978 blev biblioteksarealet udvidet betydeligt i østlig retning, hvilket betød, at parken efterhånden blev mindre og til sidst erstattet af parkeringspladser. Badeanstalten ligger fortsat i kælderen til den gamle hovedbygnig ud mod Hostrupsgade.

Den sydlige side har hidtil fremstået mere diffus - uden en genkendelig byggelinje. Her opførtes Silkeborg Elværk mod sydvest i 1910. Samme år fik byens brandvæsen til huse i en tidligere hestestald, som i 1926 blev erstattet af et egentlig sprøjtehus. I 1949 opførtes længere nede ad gaden - ca. midt på pladsen en garagebygning, som senest blev benyttet til garage for bibliotekets bogbusser. Silkeborg Brandvæsen holdt til her på den såkaldte "Brandvejen" frem til april 1972.

Bygningskomplekset blev revet ned i 2007 (bogbusgaragen) og 2009 (sprøjtehuset) for at give plads til Den kreative Skole og til midlertidige parkeringspladser. Disse blev i sommeren 2018 omdannet til "Theodoras Have". I 2009 og 2010 opførtes endvidere Medborgerhuset på hjørnet ved Amaliegade.

Kulturtorv

I sommeren 2018 blev hele området indrettet som nyt opholdssted i byen. Dermed blev planerne om at omdanne pladsen til kulturtorv til virkelighed. Det kom til at betyde at alle kulturinstitutionerne smeltede sammen.

Hele området blev derefter omskabt til et sammenhængende byrum med bakker, som blev belagt med asfalt og malet op med hvide striber. Det gav de folkelige tilnavne “Den sorte Plads”, “Zebrapladsen” eller “Matas Plads” - den med striberne.

Anstændighedens Plads

21. januar 2012 fik Bindslevs Plads endnu et navn - Anstændighedens Plads. Det skete som opbakning til de folkelige bevægelser, der i Svendborg, Silkeborg og andre byer kæmpede for bedre forhold for syge.

---

Beliggenhed: Bindslevs Plads ligger i Silkeborgs midtby.