Færgegårdens Fjernsynsklub: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
| |
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:28
Efterkrigstidens knaphedssamfund og de mere forsigtige 1950’ere blev i slutningen af årtiet afløst af en periode med større økonomisk råderum for de fleste. En udvikling der var drevet frem af den kraftige højkonjunktur, som satte ind omkring 1958.
I Færgegården fandt man her ved overgangen fra mangel- til velfærdssamfund en løsning i fællesskabets ånd, som gjorde det muligt for en større gruppe at få del i et af de nye forbrugsgoder - fjernsynet.
Officielt indviede DR fjernsynet 2. oktober 1951, men der var på dette tidspunkt kun 213 TV-husstande - i København. I begyndelsen af 1958 var der godt 120.000 fjernsynsmodtagere i Danmark og i OL-året 1960 var man oppe på 500.000.
Vender vi blikket mod Silkeborg, så blev læserne af Aftenposten 7.2.1958 præsenteret for følgende opgørelse: Efter den sidste opgørelse i Statsradiofonien findes der nu i alt 122.962 fjernsynsapparater i Danmark. I Silkeborg er tallet oppe på 879, og der er næppe tvivl om at man inden kort tid passerer de 1.000 fjernsynskiggere i byen. At antallet af fjernsynskiggere reelt var større kan vi godtgøre i det følgende.
Der stiftes en fjernsynsklub
Allerede på Arbejdernes Byggeforenings generalforsamling i foråret 1956 var der tanker fremme om oprettelse af fjernsynsklubber i foreningens afdelinger - uden at vi dog ved om det førte til noget lige med det samme. Men det ligger fast, at en kreds af fjernsynsinteresserede beboere i ”Færgegården” i Alderslyst 18. januar 1958 dannede en fjernsynsklub.
Interessen for at blive medlem var stor. Allerede ved et orienterende møde var der 60 beboere, der meldte sig ind i klubben. Dermed var man oppe på det maksimum, der var forudsat i vedtægterne. Dem der ikke havde nået at melde sig ind, måtte på venteliste.
Hvert medlem havde ret til at disponere over to stole. Så hvis flere personer i en familie skulle se fjernsyn samtidig, måtte man have flere medlemskaber. Klubben fik lov til at disponere over boligforeningens gildesal til formålet. Det månedlige kontingent var 5 kr. pr. medlem (svarende til ca. 60 nutidskroner). Det var altså ikke en helt billig fornøjelse at ville være med på noderne. Til sammenligning tjente en murerarbejdsmand ca. 700 kr. om måneden (svarende til 8.837 nutidskroner) og huslejen i Færgegården var på mellem 100 og 150 kr. (svarende til 1.235/1.850 nutidskroner).
Et medlemskab af fjernsynsklubben gjorde det muligt for familier med en normal indkomst og unge familier med børn, som typisk var beboere i de almennyttige boligkomplekser og dermed også i Færgegården, at få del i dette nye forbrugsgode. Ellers var det for langt de fleste på dette tidspunkt helt uopnåeligt at anskaffe sig et fjernsyn.
Der købes et UNICA
Allerede dagen efter generalforsamlingen havde man inviteret Erik Sønderby på Ravnholtsvej (arkivet vil meget gerne vide, hvilken forretning han arbejdede i eller ejede) til at deltage på et bestyrelsesmøde, så man kunne finde ud, af hvilket fjernsyn, der skulle indkøbes. Valget faldt på ét af mærket ”UNICA” i teaktræ med 21 tommer billedrør og til en pris på 2.600 kr. (svarende til ca. 32.000 nutidskroner).
Derudover vedtog man at tegne en tyveri- og brandforsikring. Handlen blev afsluttet 21. februar. Vi må formode, at ganske kort tid herefter blev fjernsynet leveret, så medlemmerne kunne få glæde af deres medlemskab.
Klubben fik en ordning med boligafdelingen, så man lånte hele beløbet. Apparatet kunne dermed betales kontant og skulle derefter afdrages med 175 kr. om måneden. Desuden skulle der betales 50 kr. til leje af gildesalen og 10 kr. til rengøring. Og så var der også en udgiftspost på 77 kr. pr. år til betaling af licens.
For at det hele kunne afvikles i god ro og orden blev det vedtaget, at bestyrelsens medlemmer skulle tage en fjernsynsaften hver på skift. Børneudsendelserne om eftermiddagen stod de to kvindelige medlemmer af bestyrelsen for - måske fordi de var hjemmegående husmødre.
For at sikre at alle tilstedeværende medlemmer kunne se skærmen fik man lavet en høj taburet til at stille fjernsynet på og der blev også indkøbt mørklægningsgardiner af hensyn til eftermiddagsudsendelserne. Meget fremsynet besluttede man, at rygning ikke var tilladt under udsendelsen.
Fjernsynskiggeri i gildesalen
Vi ved desværre ikke så meget om, hvordan det var at sidde i den tætpakkede gildesal og se fjernsyn sammen med de mange andre medlemmer af klubben. Det siger dog noget om forholdene, at man allerede i april 1958 blev enige om at sætte en ekstra højtaler op bag i salen for at forbedre lydforholdene.
Set med nutidens øjne må udbyttet have været noget begrænset – fjernsynsskærmens størrelse og støjniveauet taget i betragtning. At de mange fjernsynskiggere derudover måtte døje med et dårligt indeklima kan vi se af, at der jævnligt blev indkøbt ozon på flaske.
Der findes heller ikke ”seerstatistikker” i protokollen, så vi ved ikke til hvilke udsendelser, der har været fuldt hus. Der var nu nok fuldt hus, når Otto Leisner tonede frem på skærmen med underholdningsprogrammet ”Pladeparade”. Det samme var sikkert tilfældet med den populære tv-quiz ”Kvit eller dobbelt” med den navnkundige tv-mand Svend Pedersen som vært. Endelig var der selvfølgelig også det europæiske Melodi Grand Prix med disse års danske deltagere: Raquel Rastenni, Birthe Wilke, Katy Bødtger og Dario Campeotto.
Den største begivenhed i fjernsynsklubbens levetid har nok været sommer-OL fra Rom i 1960. Det var nemlig første gang, at verden kunne følge med i de olympiske lege på tv. Og der var store øjeblikke set med danske briller. Fodboldlandsholdet vandt sølv, Paul Elvstrøm guld og så blev der hjembragt en bronzemedalje i kajak.
For Færgegårdens børn var en af de mest populære udsendelser nok ”Alt om dyr” med Tv-stjernen Ingvald Lieberkind, der nok især huskes for sin specielle stemmeføring og fremtoning, som i dag ikke ville kunne bestå en formidlingstest. Men det var en anden tid – seerne var ikke så medievante som nu.
Medlemmerne
Efter det første år havde klubben 61 medlemmer. Der havde været en afgang på ti, så ti nye familier var altså så heldige at komme ind i den eksklusive klub. Protokollen er tavs om, hvorvidt de ti afgåede medlemmer var flyttet eller om de havde anskaffet sig deres eget apparat – det sidste kunne meget vel være tilfældet.
Protokollen vidner om, at der var visse indkøringsvanskeligheder. Bestyrelsen drøftede, om det var i orden, at børn uden ledsager så film, der var ”forbudt for børn”. Man besluttede at fastholde generalforsamlingens beslutning om, at børnenes fjernsynskiggeri var forældrenes ansvar. På generalforsamlingen i 1959 gik medlemmerne endda imod bestyrelsens forslag om at sætte aldersgrænsen op til 16 år – i stedet for nedsattes den til 12 år.
Opløsning på tale efter to år
Allerede to år efter sin start havde fjernsynsklubben så småt overlevet sig selv. Et krisetegn er, at der kun kom to ordinære medlemmer til generalforsamlingen i februar 1960. Foreningens opløsning var ellers det vigtigste punkt på dagsordenen. Men det blev ikke aktuelt i denne omgang. Der var med 30 medlemmer stadig overskud i kassen og senere på året besluttede bestyrelsen at indføre fri kontingent i september og oktober. Men bestyrelsen var opmærksom på, at man sikkert snart skulle tage stilling til klubbens opløsning, efterhånden som flere fik eget fjernsyn.
I januar 1961 var der stadig 18 medlemmer af klubben, så det kunne lige løbe rundt. Apparatet var betalt for længst, men der skulle betales leje af gildesalen, rengøring samt licens og forsikringer. I protokollen konstateres det lakonisk ”...men der vil jo nok falde flere fra inden så længe. Man regner med at klubbens ophævelse inden for dette år”.
Endnu engang er opløsning af foreningen igen på dagsordenen ved generalforsamlingen. Det vedtages, at når det sker skal fjernsynet sælges på auktion blandt medlemmerne eller også skal det skænkes til Arbejdernes Byggeforenings fritidsklub på Borgergade. Heller denne gang bliver det dog aktuelt. Der er fuld enighed blandt de 16 fremmødte medlemmer om at fortsætte klubben. I februar beslutter bestyrelsen at indføre fri kontingent.
Klubben opløses august 1961
I august er der kun 11 medlemmer tilbage. Så der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling 30. august. Her møder fem medlemmer og fem bestyrelsesmedlemmer op. Der er fuld enighed om at opløse klubben og sælge fjernsynsapparatet ved auktion. Det sælges efterfølgende for 600 kr. og pengene bliver skænket til Arbejdernes Samaritter ”Klinten”.
Et nyt Unica-fjernsyn kostede i efteråret 1961 1.695 kr. (svarende til 19.000 nutidskroner), stadig ikke et helt uanseeligt beløb, men opløsningen af foreningen kan næppe tolkes på anden måde, end at beboerne i Færgegården på dette tidspunkt selv havde anskaffet tv-apparater.
Dermed var fjernsynsfællesskabet endegyldigt slut i Færgegården. Og så blev fjernsynskiggeriet centreret omkring den enkelte familie. Langt senere har de fleste børnefamilier oplevet, at nu hører det til sjældenhederne, at man samles i dagligstuen for at se fjernsyn. Der er nu et fjernsyn i hvert af boligens rum eller vi ser tv på nettet. Vi har også alle sammen oplevet, at det nu ikke længere altid er muligt på arbejdspladsen at snakke om de programmer, vi har set, fordi vi efter monopolets ophævelse heller ikke længere ser de samme programmer. I Færgegården havde medlemmerne af fjersynsklubben og de få andre beboere med eget fjernsyn meget at snakke om.
Arkiv
Færgegårdens Fjernsynsklubs arkiv findes i Silkeborg Arkiv - A687
Andre fjernsynsklubber
Der fandtes endvidere et fælles fjernsyn i Ringgården, som var placeret i gildesalen. Når man ville se fjernsyn puttede man penge i en maskine, så kunne fjernsynet tændes. Desuden synes der at have været en fjernsynsklub i Langelinie-afdelingen.
