Oslovej: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov No edit summary |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27
Oslovej er opkaldt efter den norske hovedstad Oslo, som blev grundlagt omkring år 1000. I en del af danskertiden 1380-1814 hed den Kristiania efter den danske konge. Selv efter 1814, da Norge var i personalunion med Sverige, beholdt byen dette navn. Først da Norge blev selvstændigt i 1905 fik Oslo sit gamle navn igen. Oslo er kendt for sine mange seværdigheder: kongeslottet, hovedstrøget Karl Johan, fæstningen Akershus, frilandsmuseet Bygdøy, vikingeskibshuset, Munch-museet, samt den monumentale skulpturgruppe Vigelandsparken.
Oslovej ligger i Gødvad i det østlige Silkeborg og er forbindelsesvej mellem Østre Ringvej og Østre Højmarksvej. Den strækker sig over et stort areal og har således forskelligartet bebyggelse. Der er dog et overordnet indtryk af skovagtig bevoksning. Det meste af vejen løber desuden i et meget stejlt terræn.
Vejen blev anlagt i slutningen af 1970'erne. Oslovej og Bergensvej var i begyndelsen kun udstykkede stier, der dannede forbindelse til Bakkeskolen. Et par år efter blev vejene dog udbygget, så det meste af Gødvad Bakke blev til Oslovej. Vejen er senere forlænget yderligere.
Oslovej ligger i et kvarter, hvor gaderne har navne efter nordiske byer. Gader med navne efter norske byer findes i området sydvest for Østre Højmarksvej.
Særlige adresser på Oslovej
Oslovej 2: Silkeborg Ungdomsskole
Oslovej 4: Jehovas Vidners Stævnehal
Oslovej 10: Silkeborg Gymansium
Beliggenhed: Oslovej ligger i Silkeborg, Gødvad By.