Ægirsvej: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov No edit summary |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27
Ægirsvej er opkaldt efter Ægir, en af jætterne (kæmperne) i den nordiske mytologi. Ægir lever i havet og er gift med den kvindelige jætte Ran. Nogle steder kaldes han Hlér eller Gymir. Navnet på floden Ejder i Sydslesvig var oprindelig Ægidyrr eller Egis-dor, det vil sige Ægirs dør.
Ægirsvej er sidevej til Odinsvej, hvor den munder ud i Hvinningdalvej. Den er formet som en stor, aflang rundkørsel og præget af rækkehuse.
Indtil 1969 lå der en Ægirsgade i Alderslyst. Denne gade hedder nu Sjællandsgade, så Ægirs navn stod ledigt, da man i slutningen af 1980'erne anlagde den nuværende Ægirsvej som led i en stor boligudbygning i det vestlige Hvinningdal.
Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.
Beliggenhed: Ægirsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal By.