Narvikvej: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov No edit summary |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27
Narvikvej er opkaldt efter byen Narvik i det nordlige Norge. Byen er den nordligste by i verden, der har en jernbaneforbindelse. Siden 1902 har den tjent som den vigtigste udskibningshavn for jernmalmen i Kiruna, bl.a. fordi havnen er isfri hele året. På grund af sin placering er byen tillige et knudepunkt for handel i alm.
Narvikvej er sidevej til Oslovej og udgør et lukket område. Vejen er præget af almennyttige familieboliger i form af lavt etagebyggeri og rækkehuse, der er opført af Arbejdernes Andelsboligforening og Arbejdernes Byggeforening omkring 2000.
Narvikvej ligger i et kvarter, hvor gaderne har navne efter nordiske byer. Gader med navne efter norske byer findes i området sydvest for Østre Højmarksvej.
Beliggenhed: Narvikvej ligger i Silkeborg, Gødvad By.