Tønningvej: Forskelle mellem versioner
da>Lis Thavlov No edit summary |
Admin (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jul. 2024, 16:27
Tønningvej er opkaldt efter byen Tønning i Sydslesvig. Med sin optimale beliggenhed ved Ejderens udmunding i Nordsøen blev Tønning tidligt centrum for handel og skibsfart. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom byen til Tyskland. Byen har længe været kendt som bade- og kursted, og i dag er Tønnings vigtigste erhverv det sæsonbetingede ferie- og turistvæsen.
Tønningvej er anlagt omkring 1969. Den er præget af parcelhuse og krat. Den er sidevej til Ladelundsvej og løber parallelt med Mysundevej.
Tønningvej indgår i gruppen af gader med navne på Sydslesvigske byer og steder. Disse ligger på begge sider af Kærsgårdsvej og i det gamle kolonihaveområde Hesselhøj. Ud mod Hvinningdal ligger desuden en række gader med navne på sønderjyske byer.
Beliggenhed: Tønningvej er beliggende i Silkeborg, Balle.