Se kilde til Silkeborg Folkebogsamling

[[Billede:udlaanet_1914.jpg|thumb|300px|I udlånssalen på Mellemskolen ses bibliotekaren Anna Grønborg, der blev ansat 15. juni 1913 og fratrådte 1. oktober 1917. Foto: 1914.]]

[[Folkeuniversitetsforeningen i Silkeborg]] tog 26. november 1899 initiativ til at forsøge at oprette et folkebibliotek i Silkeborg. Få dage senere, nemlig 29. november 1899 stod der et opråb til Silkeborgs borgere i de lokale blade.

2. december holdt bestyrelsen for Silkeborg Folkebogsamling sit første møde. Allerede i december blev frk. [[Bertha Thomsen]] antaget som bibliotekar. Hendes løn var 100 kr. for tiden december 1899 til 1. januar 1901. Hun skulle selv søge og aflønne fornøden medhjælp. Hvert år fremgik det af regnskabet, at frk. Bertha Thomsen gav biblioteket en gave på 100 kr. 

==Bogsamlingen åbner== 
Bogsamlingens første lokale var på [[Silkeborg Tekniske Skole|Teknisk Skole]] på [[Skoletorvet]] i “lokalet i Stueetagen længst mod Syd”. 

6. februar 1900 kom det store øjeblik, da bogsamlingen kunne åbnes for publikum. Bogbestanden var 730 bind, hvoraf 450 var gaver. Samlingen var åben hver onsdag og lørdag kl. 17-19. Lånerne betalte 1 kr. om året eller 20 øre pr. måned.

Samme år besluttede Folkeuniversitetsforeningens bestyrelse, at såfremt foreningen blev nedlagt, var bestyrelsen forpligtet til at sikre folkebogsamlingens beståen, knyttet til Silkeborg Kommune. Folkeuniversitetsforeningen opløstes i 1908 og en ny bestyrelse arbejdede på at skaffe nye lokaler.

==Nye lokaler i "Forskolen"==
I 1905 flyttede bogsamlingen til Forskolen, som “Byraadet velvilligt stillede til Raadighed”. De nye lokaler lå desværre så afsides, at folk havde svært ved at finde derop. I 1910 flyttede samlingen igen, denne gang til den tidligere overlærerbolig, hvor der også var plads til en læsestue.

==Bibliotekarer ved folkebogsamlingen==
Frk. Thomsen fratrådte som bibliotekar i 1912. Herefter blev lærer [[J.K. Jensen]] ansat, men allerede i 1913 blev frk. [[Anna Grønborg]]  ansat på fuld tid med en løn på 700 kr. årligt. 1. oktober 1917 fratrådte frk. Grønborg den stilling, “som hun har røgtet med så stor Dygtighed i de forløbne 4 Aar”. Derefter udnævntes den første fagligt uddannede leder -  bibliotekar [[Peder Nielsen]], som kom til at beklæde stillingen i 42 år.  

==Centralbibliotek?==
I 1912, samme år som Statens Bogsamlingskomité havde udkastet idéen om oprettelse af centralbiblioteker, henvendte bestyrelsen for biblioteket i Silkeborg sig til komitéen for at komme i betragtning. Der blev ført lange og indgående forhandlinger, men uden resultat.

I 1917 dukkede spørgsmålet op igen, og denne gang var komitéen positiv, men stillede samtidig krav om, at biblioteket for at blive anerkendt som "central" enten skulle være en selvejende institution eller overgå til kommunal drift.

==Kommunen overtager biblioteket==
Da byrådets repræsentanter ikke syntes om den første mulighed, tiltrådtes i mødet 28. januar 1918 en indstilling om at lade kommunen overtage biblioteket og drive det videre som centralbibliotek. Samtidig vedtoges det, at biblioteket skulle sortere under skoleudvalget, som fik overdraget at foretage det videre fornødne.

Skoleudvalget indledte straks forhandling med bogsamlingskomitéen om vedtægter for biblioteket. Efter en del drøftelser med komitéens formand, professor [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Sophus_Schack_Steenberg_ Steenberg] enedes man om forslag til vedtægt og instruks, som godkendtes af byrådet og 20. marts 1918 af bogsamlingskomitéen.

==Centralbiblioteket for Silkeborg og Omegn en realitet==
15. februar 1918 havde biblioteksforeningen på en generalforsamling taget endelig beslutning om at opløse foreningen. 2. april 1918 modtog skoleudvalget på kommunens vegne biblioteket. Ved den foretagne registrering bestod biblioteket af 5.628 bind, 1758 kataloger samt forskelligt inventar. Den 1. april 1918 begyndte [[Silkeborg Bibliotek| Centralbiblioteket]] for Silkeborg og Omegn så sin virksomhed.

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]