Se kilde til A. L. Drewsen

[[Billede:aldrewsen.jpg|thumb|300px|Adolph Ludvig Drewsen, ca. 1880.]]

Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen fra [http://da.wikipedia.org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen], og var dermed lillebror til [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen], der var far til den jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]]. 

Han blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas Collins] ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877). 

A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev han i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i den nyoprettede Kriminal- og politiret i København og blev i 1847 udnævnt samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd.

Drewsens store interessse var naturen, men han var også optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Han holdt meget af at rejse rundt i landets forskellige egne for at studere naturen og menneskene.

==Første besøg 1835==
I sommeren 1835 besøgte han for første gang Silkeborg sammen med sin svigerfar, Jonas Collin, og godsinspektør [[Johan Henrik Bindesbøll]]. Ved synet af [[Gudenåen]]s betydelige vandkraft, der kun blev udnytte til at drive en simpel melmølle, slog det ham, at den kunne anvendes til fabriksdrift. Han fantaserede om, hvordan han som ejer ville bygge fabrikker, anvende skovene og opdyrke de golde jorder.

Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker i sin dagbog, men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde broren [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen] opmærksom på stedets store muligheder.

==Andet besøg 1844== 
A. L. Drewsen kom tilbage til Silkeborg i efteråret 1844 sammen med Aron David. De opholdt sig flere dage hos Michael Drewsen, som netop havde fået rejst de imponerende bygninger til den første fabrik og gik og ventede på, at papirmaskinen skulle blive leveret fra England.

Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres og vandrede derfor rundt i hele området for at finde et passende sted. Det  var på tale med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken -  i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48.

A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.

==Tredje besøg i 1850==
Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.

Under dette besøg var han dagligt på ture rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev omhyggeligt stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog. I 1921 forærede hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, dagbogen til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Den befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]] - A713. 

De samlede dagbogsoptegnelser blev i 1944 udgivet af [[Silkeborg Centralbiblioteks Forlag]] med titlen "[[Fra og om Silkeborg]]. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850".

==Dagbogsnotater==
Et af de tilbagevendende temaer for A. L. Drewsens samtaler med de folk, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, er de mange [http://da.wikipedia.org/wiki/Sagn| sagn] eller overleveringer, som endnu på det tidspunkt indgik i den lokale fortælletradition. Disse nedskrev han, så snart han kom tilbage til Silkeborg, ofte endog før. Han har dog også videregivet mange fine iagttagelser om steder og stednavne, samt naturoplevelser fra skove og heder.

I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det muligt for læseren at følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Dermed har han været medvirkende til at så mange midtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden. 

Formen gør det dog også vanskeligt for læseren at få hold på de enkelte sagn, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider frem. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten til København at sammenskrive sine mange notater til et samlet afsnit med de lokale sagn. 

A. L. Drewsen synes at have haft til hensigt at sammenskrive sin dagbogsnotater til yderligere tre afsnit med overskrifter som: Krigen i 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historie.

Afsnittet om sagnene er dog det eneste, der tilsyneladende blev gjort færdigt. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det.

Alt i alt har eftertiden fået et værdifuldt stemningsbillede af egnen i midten af 1800-tallet, og desuden et værdifuldt indtryk af den tidlige fabriksdrift og af nybyggerbyen, der netop var ved at skyde op.

==Ven med H. C. Andersen==
I det Collinske hjem kom A. L. Drewsen i forbindelse med tidens skønånder - forfattere, digtere og kunstnere. Det var bl.a. her han mødte [[H. C. Andersen]], som blev hans gode ven.

I "[[Christines Billedbog]]" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen:

"''Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børn. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri''". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, s. 259).

Christine, der blev født 30. december 1856, var oldebarn af Jonas Collin, der var H. C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Christines mormor, Ingeborg Collin, var gift med Adolph Drewsen (1803-85).

Det var A. L. Drewsens optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. C. Andersen materiale til rejseskitsen [[Silkeborg 1854| "Silkeborg"]] og romanen "[[At være eller ikke være]]" fra 1857.

==Arkiv==
I [[Silkeborg Arkiv]] findes A.L. Drewsens originale dagbogs- og andre optegnelser fra hans ophold i byen - A713.

==Andet==
A. L. Drewsens Vej/København, der er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro, er opkaldt efter A. L. Drewsen.

[[Kategori:Personer|Drewsen, A. L.]]