Se kilde til Anton Rosen

[[Billede:Anton_Rosen.jpg|thumb|270px|Anton Rosen, udateret]]

'''Anton Sophus Rosen''' (13. september 1859 i Horsens – 2. juli 1928 i København) blev ligesom faderen udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole i København og dimitterede som arkitekt 1882 fra  Kunstakademiets bygningsskole.

== Begyndelsen ==

Han blev herefter ansat på arkitekten [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Dahlerup Vilhelm Dahlerup]s tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”[[Silkeborg Bad|Silkeborg Vandkuranstalt]]”.

Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3.000 indbyggere. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Hotel Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han ca. 30 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.

== Stil ==

Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og sokler af kløvede marksten.

== Inventar ==

Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til [[Regionshospitalet Silkeborg|Silkeborg By- og Amtssygehus]], [[Th. Langs Skoler]] og til sommerhuset [[Egedal|”Egedal”]].

== Silkeborgs byvåben ==

Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Ørne_Apotek|Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.

== Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg  ==
[[Billede:Silkeborg_Centralsygehus.jpg|260px|thumb|Silkeborg By- og amtssygehus]]

*1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).

*1884: Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977).

*1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).

*1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40.

*1886: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 3. (Stueetagen stærkt ændret).

*1886: Skolebestyrer Kr. Johansens skolebygning / Silkeborg Seminarium, Skolegade 2.

*1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletorvet.

*1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964).

*1887-88: Lunden/Skovpavillon og forlystelsesetablissement, Vestergade 74.

*1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1.

*1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8.

*1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget).

*1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret).

*1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet).

*1896: Udkast til fast skydepavillon i [[Lunden]], bestilt af [[Silkeborg Skyttelaug]]. (Ikke realiseret).

*1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsynligvis nedrevet 1944).

*1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933).

*1898: Butiks- og beboelsesejendom/senere [[Ørne Apotek]], Vestergade 9A.

*1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).

*1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).

*1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974).

*1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?)

*1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Østerskov. (Ikke realiseret).

*1900: Pavillon og flagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?)

*1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34.

*1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).

*1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).

*1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret).

*1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).

*1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18.

*1902: [[Silkeborg Vandtårn|Vandtårn]]/[[C. Commichau & Co.s fabrikker]], Amaliegade 49. (Fredet, 1986).

*1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982).

*1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken).

*1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse).

*1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).

*1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk.

*1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning.

*1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41.

*1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning.

*1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

*1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5.

*1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler.

*1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Søndergade 1. (Senere ændret).

*1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

'''Andet:'''

*1886: Motiv til Håndværkerforeningens silkefane.

*1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.

*1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones.

*1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938.

*1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet).

*1902: Inventar til Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/fjernet).

*1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

*1920: Inventar til Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet).

*1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).

*1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.

*1926: Inventar til Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/fjernet).

*19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).

*19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).

== Litteratur om Rosen og Silkeborg ==

* Iben From & Leo K. Jensen (red.): Anton Rosen – arkitekt og kunstner, Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad, 2003. Heri: Rosen i Silkeborg af Mogens Sehested: p.12-37 og Vestergade 9A, Silkeborg af Leo K. Jensen: p.38-44. Genudgivet og revideret i 2022.

* Lone Jensen: Anton Rosen - en ener i dansk arkitektur, Forlaget Vandkunsten, 2013. Heri: Fornyelse og variation i Silkeborg: p.135-170.

[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rosen, Anton]]
[[Kategori:Arkitektur|Rosen, Anton]]