Thomas Jensen
Kroholder, gæstgiver, spækhøker og garver. (f. 1802 - d. 1860)[1]
I forbindelse med oprettelsen af en købstad ved Silkeborg kunne Thomas Jensen se en god forretning i at etablere et gæstgiveri samt et garveri i byen. Han havde dog ikke selv noget ønske om at bosætte sig på handelspladsen.
Det første vi ved om Thomas Jensen er, at han havde krogården i Them. Han blev boende i Them, selv om han opførte spækhøkerhandel og gæstgiveri på handelspladsen i Silkeborg.
Allerede kort efter Silkeborgkommissionen blev oprettet i april 1845, sendte kroholder Thomas Jensen en ansøgning om bevilling til at have udsalg for de borgere, der boede omkring Silkeborg. Thomas Jensen ville handle med grove købmandsvarer. På dette tidspunkt havde Silkeborgkommissionen ikke planlagt, hvilke retningslinjer grundene skulle udbydes efter. Så derfor blev hans ansøgning om bevilling afslået.
Han sendte i december 1845 en ny ansøgning, om at etablere sig med en spækhøkerhandel. [2] Dette fik han bevilling til 21. april 1846. [3] Allerede ugen efter fik han også bevilling til at drive værtshus og herberg for bønder, håndværkssvende og andre individer af almuen. [4] Der var i “Resolution af 15. december 1845 og 7. januar 1846 for Silkeborg Handelsplads”, en bestemmelse om bopælspligt på de grunde, der blev overdraget ham at bygge på. Da Thomas Jensen ikke var indstillet på at flytte til Silkeborg, var han nødsaget til at søge dispensation for at kunne ansætte en forpagter på stedet, hvilket blev bevilget. [5]
Ifølge brandforsikringen den 15. september 1846 var gæstgieriet 19 m lang, 9 m bred 3m høj mod Torvet og 4,5 høj i gårdsiden. Altså er gæstgiveriet opført i en etage med kælder. Gæstgiveriet blev forsikret for 2000 rigsbankdalere.[6]
Han opførte første del af det nuværende Hotel Dania (Torvet 5), og ansatte møllersvend Jens Heegaard som forpagter på stedet. I 1847 indsendte Thomas Jensen en ansøgning om at sælge sin ejendom til Jens Heegaard, med den betingelse, at han kunne beholde en del af grunden (nuværende Torvet 7) for at kunne opføre og drive et garveri. [7] Silkeborgkommissionen godkendte Jens Heegaard som værtshusholder og spækhøker, med den betingelse, at han skulle tage ophold på adressen, for at handlen kunne gå i orden.[8]
Thomas Jensen fik bevilling til at opføre og drive et garveri, hvilket han også havde næringsbrev til i Them. Men heller ikke denne gang ønskede han at flytte til Silkeborg, og han fik derfor igen lov til at ansætte en forpagter. Det blev garver Frands Kendzior, der skulle drive garveriet. Thomas Jensen fik i 1849 sit arvefæsteskøde på den matrikel.
I 1856 solgte Thomas Jensen sin ejendom på Torvet 7 til garver Frands Kendzior, hermed var hans engagement på Silkeborg Handelsplads slut.
Efter Thomas Jensens død flyttede hans kone Karen Johanne ind hos datter og svigersøn Christine og Jens Carl Jensen, der havde bosat sig i Silkeborg. Karen Johanne og Thomas Jensen er begravet i Them.
Familieforhold:
Thomas Jensen f. 1802 i Dover, søn af Anne Marie Rasmusdatter og Jens Lauritzen. Han blev gift med Karen Johanne Nielsdatter f. 1820, og de fik børnene Anne Marie Thomassen, Hans Christian Thomassen, Christine Thomassen, og Sidsel Marie Thomassen.
- ↑ Samling af Thomas Jensens dokumenter i "Søg Silkeborg"
- ↑ Brev fra Rentekammeret den 6. december 1845
- ↑ Brev fra Det Danske Kancelli den 21. april 1846
- ↑ Brev fra Rentekammeret den 28. april 1846
- ↑ Brev fra Det Danske Kancelli den 10. november 1846
- ↑ På vej
- ↑ Brev fra Thomas Jensen den 16. februar 1847
- ↑ Brev fra Rentekammeret den 8. maj 1847
