Peder Beder
Examinatus juris, boghandler, forvalter og regnskabsfører. (f. 1804 – d. 1883)[1]
I forbindelse med oprettelsen af Silkeborgkommissionen blev Peder Beder konstitueret forvalter på hovedgården, samt regnskabsfører for skovdomænet ved Silkeborg Gods. Han fik bopæl på hovedgården, hvor han skulle være forbindelsesledet til Silkeborgkommissionen, og meddele, om planerne for købstadsanlægget blev udført som forventet. Han levede dog ikke op til Silkeborgkommissionens forventninger. De bad derfor kongen om, at han skulle forflyttes til et andet job, hvilket skete allerede efter et år på stedet.
Vi ved, at Peder Beder blev født i København, og at han var godsforvalter på Meilgaard Gods i Glesborg på Djursland.
I maj 1845 indsatte Christian 8. Peder Beder som godsforvalter for skovdomænet i Silkeborg, og sammen med sin familie flyttede han ind på hovedgården.
Ud over at være regnskabsfører for skovdomænet, skulle han også være formidler mellem den kommende handelsplads ved Silkeborg og Silkeborgkommissionen. Han sendte blandt andet en meddelelse til Silkeborgkommissionen om, at brødrene Drewsen var gået i gang med byggeriet af et gæstgiveri på byggegrund nr. 4 (nu Christian 8.s Vej 37) uden, at de havde fået en endelig bevilling på den respektive grund.[2]
Silkeborgkommissionen var dog ikke helt tilfreds med Peder Beders indsats med at tiltrække nybyggere til det kommende købstadsanlæg, men kongen afviste deres klage i første omgang.[3]
Det var også Peder Beder, der indsendte ansøgninger for kroholder Thomas Jensen og malersvend Søren Peter Larsen.
Herefter blev Peder Beder forflyttet til en post i militæret, og blev afløst af Frees Theodor Emil Horneman i juni 1846.
Familieforhold:
Peder Beder f. 2. september 1804, søn af Marie Christine Bachstrøm og Peder Beder. Han blev gift med Jacobine Cathrine Hasselbalch, og de fik følgende børn: Elisabeth Christiane Helena Beder f. 1832 og Jacob Sophus Bindesbøll Beder f. 1833. Han blev i 1841 gift anden gang med Elise Frederikke Beyer.
