Johan Hendrick Bindesbøll
Godsforvalter, postekspeditør, politiinspektør, forstkasserer, kammerråd, medlem af byrådet, bygningskommissionen, skolekommissionen og fattigkommissionen. (f. 1819 – d. 1866)[1]
Silkeborgkommissionen indsatte Johan Hendrick Bindesbøll som konstitueret godsforvalter på hovedgården i 1848. Han skulle fungere som Silkeborgkommissionens forlængede arm på handelspladsen. Hans arbejde bestod i at holde øje med, om de ting, der blev bestemt i København, faktisk blev udført som foreskrevet. Derudover skulle han også være formand for bygningskommissionen, skolekommissionen og fattigvæsenet. Han var en af de vigtigste personer i forbindelse med oprettelsen af en handelsplads ved Silkeborg.
Johan Hendrick Bindesbøll tilbragte sine første leveår i Aulum. Senere arbejdede han for kancelliråd og herredsfoged Niels Hunderup i Nørholm ved Herning.
Da handelspladsens tidligere forvalter Frees Theodor Emil Hornemann blev forflyttet til Augustenborg, ansatte Silkeborgkommissionen Johan Hendrick Bindesbøll som konstitueret forvalter for Silkeborg Gods i stedet. Han fik bopæl på hovedgården, og skulle overtage følgende jobs fra sin forgænger: godsforvalter, postekspeditør, politiinspektør, forstkasserer samt formand for bygningskommissionen, skolekommissionen og fattigvæsenet.
Hans arbejde bestod i at modtage de kommende nybyggere og være dem behjælpelig med at ansøge Silkeborgkommissionen om bevilling til det fag, de ønskede at udføre, samt at fremvise de ledige byggegrunde, der fandtes på handelspladsen. Samtidig skulle han kontrollere, om nybyggernes udtalelser var korrekte. Hvis han var i tvivl, skulle han kontakte sognerådsformanden eller borgmesteren fra det sted, hvor udtalelsen stammede fra. På den måde var hans indflydelse på, hvem der fik lov til at bygge huse på handelspladsen, meget stor.
Bindesbøll skrev en status over udviklingen fra byens start og frem til udgangen af 1850. Denne blev sendt til Silkeborgkommissionens medlemmer, som tilføjede deres kommentarer for til sidst at videresende den til Frederik 7.[2]
I sin egenskab af telegrafbestyrer formåede han at gå i clinch med Michael Drewsen. Drewsen var af den opfattelse, at telegrammer, der vedrørte Papirfabrikken, var de vigtigste og gik frem for alt andet. Bindesbøll var derimod af den opfattelse, at andre ting også var vigtige, hvilket Drewsen lidt tøvende accepterede.
Nybyggerne var ikke altid tilfredse med Bindesbøll, fordi han havde pligt til at videregive de ubehagelige afgørelser, som ministeriet og Silkeborgkommissionen traf.[3]
I 1854 blev Georg Vilhelm Louis Drechsel indsat som birkedommer i Silkeborg. Det aflastede Bindesbøll, så han kunne koncentrere sig om at virke som godsforvalter, postekspeditør og politiinspektør.
Særligt arbejdet som politiinspektør tog meget af hans tid. Det fremgår af de mange politirapporter, han skrev. Blandt de sager, han beskæftigede sig med, var ulovligt krohold og udskænkning af brændevin, tyveri af en tobakspibe, tyveri af træbukke, en harve smidt på gaden med tænderne opad, tyveri af ålejern samt tyveri af en gammel trøje.[4]
Da det første bystyre blev valgt, var han en af de fem personer, der indtrådte i Silkeborg bystyre.
Bindesbøll var medlem af den komite der i 1858 skulle udforme et reglement for den nye kirkegård (nu Østre Kirkegård) på Vestergade.[5] Han var også medlem af en komite, som skulle samle penge ind til en ny kirke i Silkeborg.[6]
Johan Hendrick Bindesbøll døde 15. juli 1866, angiveligt svækket af en nervelidelse, som han havde pådraget sig under de østrigske og preussiske soldaters besættelse af Silkeborg i 1864.
Familieforhold:
Johan Hendrik Bindesbøll f. 18. november 1819 i Aulum, søn af Jacob Bindesbøll og Sophie Friis. Han blev gift 18. juni 1848 med Cecilie Claudine Rützou, og de fik børnene Hanne Bindesbøll f. 1849 og Niels Jacob Bindesbøll f. 1851.
