Gadenavnsændringer i Silkeborg
Gennem årene er der adskillige gader, der har fået nyt navn. Der har været to væsentlige årsager. Den ene har været betinget af indlemmelsen i Silkeborg Kommune i 1941 af Alderslyst og Lysbro fra Balle kommune og Søholt fra Gødvad. Den betød dobbeltnavne i den nye kommune og det samme gør sig gældende ved dannelsen af storkommunen i 1970. En anden grund har været ønsket om, så vidt det er muligt, at samle navne i grupper. Det har eksempelvis betydet, at en Fasanvej i Alderslyst blev ændret til Fibigersgade, fordi man andetsteds havde et kvarter med fuglenavne, og Thorsgade blev til Vejlbovej da veje med gudenavne er samlet i Hvinningdal.
Før indlemmelsen havde man i Alderslyst i 1934 foretaget en omfattende ændring af en række gadenavne. Nedenstående en liste over en række af de vigtigste ændringer, som i øvrigt også vil fremgå af omtalen af de enkelte gader. Af listen her får man indtryk af nogle af de gamle navne, der er forsvundet - eller eventuelt overflyttet.
Ændringer i Balle kommune 1934:
Blichersgade til Danmarksgade
Blindvej ved Nygade til Fasanvej (fra 1969: Fibigersgade) 9 Grønnegade til Højvangen (fra 1969: Lollandsgade)
Knudsgade og Nygade til Guldbergsgade
Lille Knudsgade til Mølledamsgade
Lindevej til Vinkelvej (halvdelen af gaden til nuværende Fynsgade)
Møllegade til Vandværksgade (fra 1969: Fynsgade)
Solbakkevej til Solvangsvej (fra 1969: Færgevej)
Sønderbro og Nørregade til Borgergade
Vestergade til Lundsgade
Ændringer i Balle kommune, Lysbro 1936:
Efter borgernes ønske fik gader og veje i Lysbro navne (og numre)
Bakkevej
Birke Allé
Herningvej
Lindevej
Nørregade (fra 1942 Lysbrogade)
Skolevejen
Strandvej
Søvej
Forud for kommunesammenlægningen i 1970 nedsattes i 1967 et fælleskommunalt gadenavnsudvalg der skulle systematisere, forenkle og koordinere storkommunens nye gadenavne. I forbindelse hermed nedsattes et forretningsudvalg bestående af postmester N. P. Blandfort, stadsingeniør Tyge Lous, stadsbibliotekar Poul Skov og sektionsleder Ib Hjorth. Arbejdet i udvalget førte til en lang række gadenavnsændringer som trådte i kraft i juli 1969.
I den daværende Silkeborg Kommune drejede det sig om følgende:
Bakkedraget til Dalvejen
Bakkevej til Dalsvinget
Birkevej til Falstersgade
Engvej til Engsvinget
Fasanvej til Fibigersgade
Grønvangen til Grøndalsvænget
Hybenvej til Rosengade
Højvangen til Lollandsgade
Kløvermarksvej til Solstien
Lyngsøvej til Lyngsøvænget
Nørre Allé til Søndre Ringvej
Pileallé til Jyllandsgade
Poulsvej til Tulipanvej
Skolestien til Chr. Fischers Gade
Skovvangen til Vesterled
Skovvangsvejs vestlige del til Kroghsvej
Skovvangsvejs østlige del til Parkvænget
Skovvejen til Lyngsøvej
Solvangsvej til Færgebakken
Søvænget til Almindsøvej
Teglværksvej til Vesterled og Vestervænget
Thorsgade til Vejlbovej
Vandværksgade til Fynsgade
Vestre Allé's vestlige del til Gjessøvej
Ydunsvej til Warmingsvej
Ægirsgade til Sjællandsgade
Ørnsøvejs sydlige del til Gjessøvej
Siden 1969 har der kun været foretaget få reguleringer, således blev den sydlige ende af Søndergade i 1979 til Christian 8.s Vej, som gadestrækningen havde naturlig forbindelse med. Og så forsvandt midlertidigt det gamle navn Smedebakken, hvor postadressen blev Papirfabrikken.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 ville flere gader få samme navn i den nye storkommune. Derfor måtte en del nødvendigvis udgå og andre måtte have nye navne.
I Balle skete følgende ændringer:
Fundervej til Odinsvej
Højmarksvej til Rolf Krakes Vej
I Funder skete følgende ændringer:
Bakkedraget til Slåenbakken
Birkeallé til Askøvej
Bøgevangen til Skarøvej
Hvinningdalvej til Drejegårdsvej
Højmarksvej til Strynøvej
Lindealle til Femøvej
Poppelalle til Omøvej
Skolevej til Funder Skolevej
Skovbrinken til Lyøvej
Skovhusevej til Ærøvej
Solvænget til Thurøvej
Stationsvej til Grøndalsgårdsvej
Sønderallé til Drejøvej
Teglgårdsvej til Fejøvej
Vestervangen til Funder Vestervang
Vinkelallé til Sprogøvej
I Gødvad skete følgende ændringer:
Navnene Gråstenvej og Lyngbakkevej udgik og følgende ændredes:
Skråvej til Gødvadvænget
Stumpen til Gødvadtoften
I Sejs-Svejbæk i Linå Kommune skete følgende ændringer:
Navnene Silkeborgvej og Svendsensvej forsvandt og følgende ændredes:
Birkevej til Bynkevej
Campingvej til Brunellevej
D.U.I.Vej til Enebærvej
Engen til Engblommevej
Færgevej til Julsøvej
Guldsmedevej til Perikonvej
Hasselvej til Enebærvænget
Ikastalle til Strandvejen
Malmkjærsallé til P. Malmkjærs Vej
Mimosevej til Strandvænget
Plantagevej til Kaprifolievej
Skanderborgvej til Porsevænget
Skolevej til Tyttebærvej
Søndrealle til Multebærvej
Søvejen til Sejs Søvej
Valdemarsgade til Vald. Sørensens Vej
I Virklund (før 1970 Them kommune) skete følgende ændringer:
Navnene Duevej, Ellehøjvej, Højborgvej, Højbovej, Nyvænget og Vinkelvej forsvandt og følgende ændredes:
Bakkevænget til Rosenborgbakken
Birkevej til Ellemosevej
Bredgade til Horsensvej
Fasanvej til Uglesøvej og Ellebakken
Gudenåvej til Mørksøvej
Gyvelvej til Gunhildshøjvej
Hybenvej til Fyrreskrænten
Kærvej og Engvej til Gravmosevej
Lyngvej til Fyrrevangen
Lærkevej til Paradisbakken
Nørregade til Nørrebakken
Pilevej til Fyrrebakken
Ringvej til Ellesvinget
Rolighedsvej til Thorsøtoften
Skolestien til Virklund Skolesti
Skolevej og Søgade til Thorsøvænget
Skovvejen til Thorsø Skovvej
Solhøjen til Rosenborgtoften
Thorsalle og Tværgade til Thorsø Allé
Vesteralle til Digevangsvej