Frees Theodor Emil Hornemann
Godsforvalter, politiinspektør, postekspeditør og forstkasserer. (f. 1805 - d. 1857)[1]
Silkeborgkommissionen indsatte Frees Theodor Emil Hornemann som konstitueret godsforvalter på hovedgården i perioden 1846 – 1848, hvor han skulle fungere som Silkeborgkommissionens forlængede arm på handelspladsen. Hans arbejde bestod meget af at holde øje med, at de beslutninger, der blev truffet i København, blev udført, som de var foreskrevet. Derudover skulle han også være formand for bygningskommissionen, skolekommissionen og fattigvæsenet. Han var en af de vigtigste personer i forbindelse med oprettelsen af en handelsplads ved Silkeborg.
Det første, vi ved om Frees Theodor Emil Hornemann, er, at han blev født i København, og at han læste til jurist. Inden han kom til Silkeborg, var han forvalter ved Næsbyholm og Bavelse Godser.
1. juni 1846 afløste Frees Theodor Emil Hornemann den tidligere godsforvalter Peder Beder.[2] Han skulle være med til at opstarte den handelsplads, som kong Christian 8. havde befalet skulle etableres. Hans opgave blev primært at fastholde de forretningsfolk og håndværkere, der ønskede at nedsætte sig på handelspladsen.
En af hans opgaver var at hjælpe de kommende nybyggere med at lave en ansøgning til Silkeborgkommissionen. Ansøgningen skulle indeholde en vidnesbyrd om nybyggernes duelighed og økonomiske formåen, fordi det var et krav, at ansøgerne kunne opføre en bygning og starte en virksomhed uden at skulle ud på lånemarkedet. Var Silkeborgkommissionen ikke sikker på, at ansøgerens anbefalinger var troværdige nok, skulle Frees Theodor Emil Hornemann rette henvendelse til den by, hvorfra vandelsattesten kom for at få bevis på oplysningernes rigtighed.
Hornemann blev ikke betragtet som nybygger, og havde derfor heller ikke de samme rettigheder som nybyggerne i forbindelse med at få græsningsarealer til sine dyr. Silkeborgkommissionen kunne godt se det uretfærdige i dette forhold, hvorefter han blev ligestillet med nybyggerne.[3]
Hornemann syntes ikke, at den kommunale undervisning levede op til de standarder, han ønskede for sine børn. Derfor fik han, sammen med tre andre fædre, iværksat ekstra undervisning for deres fire drenge. Denne undervisning foregik i et lokale på hovedgården, og blev den første private skole i Silkeborg.
Michael Drewsen havde sørget for skolegang til arbejdernes børn på papirfabrikken, men nedlagde undervisningen, da lokalerne skulle bruges til boliger til medarbejderne i stedet. Det blev Frees Theodor Emil Hornemanns opgave, sammen med Silkeborgkommissionen at finde en løsning. Problemet blev løst ved, at man inddrog et lokale på hovedgården, som skulle fungere, indtil den nye skole blev bygget.[4]
Da byen voksede, og der blev afholdt markedsdage på handelspladsen, blev det påkrævet, at Silkeborg fik politimyndighed. Det skete i februar 1848, og Frees Theodor Emil Hornemann blev udnævnt som Silkeborgs første politiinspektør.[5]
Vi ved, at Frees Theodor Emil Hornemann blev ramt af sygdom, inden han sommeren 1848 blev forflyttet til Augustenborg. Af den grund blev tilstandsrapporten om udviklingen af handelspladsen ved Silkeborg først lavet, efter han kom til Augustenborg.
I 1848 blev forvalter Frees Theodor Emil Hornemann afløst af Johan Hendrick Bindesbøll, der overtog alle hans forskellige hverv og forpligtelser.
Forvalter Frees Theodor Emil Hornemann havde i den korte periode, han var i Silkeborg, en kæmpe betydning for opstarten af handelspladsen. Det var ham, der modtog alle de kommende nybyggere, og viste dem hvilke byggegrunde, de ønskede at bygge på, foruden at være dem behjælpelig med at ansøge Silkeborgkommissionen om de fornødne tilladelser.
Familieforhold:
Frees Theodor Emil Hornemann f. 24 april 1805, søn af Louise Natalie Wiehe f. 1780 og Wilken Hornemann. Han blev gift med Johanne Petrine Möller 1. august 1802 i København, og de fik følgende børn: Thorvald Severin Wilken Hornemann f. 1831, Christian Guido Alexis Hornemann f. 1834 og Jessy Marie Nathalia Hornemann f. 1839.
