Elletrunterne
Der findes Elletrunter mange steder i Danmark – Elletrunterne i Silkeborg befinder sig ved den østlige bred af Remstrup Å, i åløbet ud for Nåege.
Elletrunter findes man i almindelighed langs bække, åer, søer eller i moser. Det er stubbe fra gamle elletræer, hvis rødder delvis er over vandet, så de nærmest fremtræder som jordknolde. For at kunne klare at stå med rødderne i vand hele året danner træerne en krans af støttende rødder. De fornyr hele tiden sig selv ved at skyde friske skud fra de gamle stammer. Ofte rådner de gamle rødder nedenunder væk. Derved kommer det til at se ud som om elletræet står på stylter.
De overnaturlige væsner fra den nordeuropæiske folklore - Elverfolket- har fået navn efter elletræer, fordi de vokser på fugtige steder, hvor der ofte dannes tåge og dis. Når det blæser kan det godt se ud som om, der i tågen bevæger sig nogle dansende skikkelser. I følge folketroen fortryllede elverfolket menneskene. Blev man fortryllet, var man elverskudt eller ellevild (vanvittig). Det sagdes, at hvis man så en elverpige forfra, var hun vidunderlig smuk. Bagfra lignede hun en elletrunte – og havde hul i ryggen.
H. C. Andersen og Elletrunterne
Mandag 3. juni 1850 ser H. C. Andersen på en tur langs Remstrup Å mod Nåege de fascinerende ”elletrunter”. Han beskriver oplevelsen i sin dagbog på følgende måde: Spadseret ind i Skoven langs Gudenaa; store Træer hælde sig ud over det dybe, mørke Vand, der ere alle Slags, Ege, Bøge, Elle og gamle Pile, der voxer tidt en heel Rod, som en Halvø ud i Vandet, hele Buske af Bregne voxe der, gamle Træer synes mere at tilhøre Aaen end Landet, som var de drevne ind mod Bredden kun og der stode fast, men de lange Rødder gribe dybt ind; Lyngen voxer høi og tæt, Birkene skyder op imellem den.
Sidenhen vender han flere gange i sine naturskildringer tilbage til disse særprægede gevækster.
Det sker bl.a. i “Dynd-Kongens Datter”: »Her midt i Mosen, veed Du, er ligesom en Sø,« sagde Storkefader, »Du kan see et Stykke af den, naar Du vil lette Dig; derop til Rørene og det grønne Hængedynd laae en stor Elletrunte; paa den satte de tre Svaner sig, sloge med Vingerne og saae sig om.«
...og i: “Elverhøi”: Den tredie var af en ganske anden Slags, hun havde lært i Mosekonens Bryggerhuus og det var hende som forstod at spække Elletrunter med Sanct Hans Orme.