Den gamle præstegård i Silkeborg

Fra WikiSilkeborg

Silkeborgs første præstegård (Vestergade 38) blev opført i 1858. Denne velproportionerede, to-fløjede bygning er karakteristisk ved sine kamtakkede gavle og det røde murværk og tegltag, som minder om middelalderens kirkelige byggeri. Bygningen er tegnet af den lokale arkitekt og jernstøber, H. C. Zeltner (1826-1889), der også står bag distriktslægeboligen (Vestergade 43) og Det gamle Rådhus (Torvet 2A).

Fil:Lok8161.jpg
Præstegården set Vestergade, 1956.


Tidstypisk for sin tid

Den lægger sig tæt op ad den tidstypiske historicistiske stil med træk hentet i gotikken - især de kamtakkede gavle er noget, man ofte ser brugt på offentlige bygninger fra den tid. Og i den unge by, Silkeborg, har bygningen sikkert været med til at gøre bygningsmassen lidt mere spektakulær. Samtidig giver takkerne jo mindelser om en middelalder-landsbykirke - en bygning som Silkeborg stadig manglede i 1858.

Embedsbolig 1858-1940

Præstegården fungerede som embedsbolig frem til 1940, hvor en ny og mere tidssvarende blev opført på et frastykket areal ned mod Silkeborg Langsø. Derefter var den gamle bygning frem til 1990 dyrlægebolig. Siden har der været forskelligt liberalt erhverv på adressen.

Præstegårdens første beboer

Præstegårdens første beboer var digterpræsten Jens Christian Hostrup, der kom til byen i 1856 i forbindelse med oprettelsen af et kirkesogn i Silkeborg. De første nybyggere på handelspladsen Silkeborg måtte tage til til gudstjeneste i Linå Kirke. Men i 1850 lykkedes det at få indrettet en kirkesal på hovedgården. I 1856 blev Silkeborg så centrum i kirkelig henseende. Præstegården i Linå blev solgt med henblik på at bygge en ny i byen. Silkeborg Kirke stod dog først klar i 1877.

J. C. Hostrup drøftede allerede i 1856 tegningerne til de ny præstegård med H. C. Zeltner, og 1. november samme år bragte Aarhus Stifts-Tidende en annonce, der bekendtgjorde, at licitationen på den nye præstegård i Silkeborg fandt sted på Hotel Silkeborg 10. november 1856. Alligevel trak sagen ud.

For at få gang i byggeriet pressede Hostrup på og sendte følgende vers til øvrigheden:

Saa skal jeg da evig bo som Gjæst

i denne bebyggede Gade.

O hjælp en stakkels Poet og Præst

og skaf ham et bedre Stade.


Der ligger en Plads ved Søen den blaa

Med udsigt til Skov og Vænge...

O, skaf mig en Præstegaard derpaa

og lad ej det vare for længe.

Denne ganske utraditionelle anmodning bar frugt. Der kom gang i byggeriet og præstegården stod færdig i 1858.

Fil:B0001222.jpg
Mindetavlen ved indgangsdøren.

Præstegårdens indretning

Præstegården var så stor og rummelig, at Hostrup slet ikke havde råd til at møblere hele huset. Den bestod af et stuehus, der vendte i nord-sydlig retning og en tilbygning i øst. I stuehuset var der fuld kælder med 4 værelser, køkken, spisekammer og fadebur. Stueetagen rummede 4 værelser og tilbygningen ligeledes 4 værelser og 2 loftsværelser. Desuden var der en selvstændig, grundmuret bygning, der var indrettet til stald, karlekammer, vognremise, hakkelseshus, vaksehus, brændehus og 2 latriner. I gården stod vandpumpen.

Til præstegården hørte 6-8 tønder land, men Hostrup drev ikke selv landbrug og holdt heller ikke heste, så denne jord blev forpagett ud.

Det var hårdt for Hostrup at være præst i det store kirkesogn, som også omfattede Linå Sogn. De mange ture i al slags vejr var ikke godt for hans i forvejen dårlige helbred, så da Frederik 7. i 1863 tilbød ham at blive slotspræst i Hillerød, tog han imod stillingen.

Mindetavle

1. marts 1910 indsættes en mindetavle for Jens Christian Hostrup, Silkeborgs første præst, i præstegårdens nordre gavl.

Magtens hjørne

Præstegården blev opført på samme tid som tre andre embedsmandsvillaer her på byens vestligste kant. Her byggede desuden birkedommeren (Vestergade 32), apotekeren (Vestergade 41) og distriktslægen (Vestergade 43). Kvarteret fik derfor tilnavnet "Magtens Hjørne" - hvilket kun blev forstærket, da Silkeborg Avis i 1867 etablerede sig på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade (Vestergade 30) - tillige med bolig for redaktøren.