Den gamle eg
Den gamle, hule eg, der stod mellem vejen og cykelstien på Århusvej i Nordskoven, blev fældet 7. september 2011.
Til sidst var træet kun en tynd skal med enkelte store grene og var støttet af kraftige stålwirer for at sikre det mod at vælte. Det måtte da også lade livet, netop fordi det var til fare for trafikken.
Det gamle træ blev dog allerede 2. november samme år erstattet af en ny eg (en såkaldt “stilkeg”), som på det tidspunkt var 12 år gammel og 7 meter høj.
I en kreds, svarende til hvor langt den gamle egs krone i sin tid nåede ud, ses ærværdige store ege. Givetvis efterkommere af det ældgamle træ, som ikke er længere.
Fældning
Fældningen af den gamle eg forløb helt uden dramatik. En kran sørgede for, at den stille og roligt blev lagt ned i skovbrynet. Det gamle træ var så præget af råd og forfald, at der kun var en halvmåneformet stub, hvor det havde stået.
Omkreds og diameter
Træets omkreds var de sidste år 4,59 meterog dets diameter 1,46 meter.
Alder
Der har gennem tiden været mange gisninger om træets alder. Skovrider H. S. L. Schoubye udtalte til Jydsk Aktuelt i 1964, at han det var svært at finde ud af, hvor gammelt træet var, fordi stammen var hul, så det ikke var muligt at tælle årringene. Skovrideren mente dog, at alderen sagtens kunne være 6-800 år på baggrund af træets diameter.
Dansk Dendrologisk Foreningangiver træets alder til at være max. 265 år (i 2008).
Langsomt forfald
Gennem mange årtier har man ment, at træets levetid snart var slut. Alligevel klarede det storm efter storm – og mange års bekymring om dets stabilitet.
Et gammelt billede fra starten af 1900-tallet viser, at egen, skønt den stadig var ved magt, allerede da var hul, så man kunne stå i læ i den som i et skilderhus. Og i 1930'erne ses den stadig at have krone.
I 1952 blev træet ”hovedrepareret”, idet der blev fyldt cement i stammen, som også blev stivet af med kraftige barduner. Samtidig blev der fjernet nogle grene i toppen, som ragede ud over vejen og derfor kunne være til fare for trafikken. Man troede da, at træets overlevelse var sikret langt frem i tiden.
Allerede 5 år senere behandlede byrådet et forslag fra stadsingeniøren om fældning, så træet ikke skulle forårsage ulykker. Stadsgartneren var imidlertid uenig – han havde konstateret at der efter afgreningen af toppen var kommet nye topskud og da nu træet havde vist sin livskraft, fik det lov at blive stående.
Udflugtsmål
Der er beretninger om, at den gamle eg først i 1900-tallet var et yndet udflugtsmål for silkeborgenserne. Man tog madkurven med her ud øst for byen - til skovfogedhuset Ivershave, der lå i nærheden, og til Lillesø på dem modsatte side af Århusvej.
Omtalt i A.L. Drewsens optegnelser
I sin dagbog fra 1850 noterer A. L. Drewsen, at egen ved Lillesø er et mægtigt gammelt træ. At den står ved vejen fra Silkeborg til Århus til venste, lige ved grøften og falder straks i øjnene. Der ved var fordum leddet til “store kobbel” af hvis hegn og grøft endnu findes synlige spor. Tiendeyderne til Silkeborg var kun forpligtet til at fore tiende en mil fra deres hjem, og da bønderne derfor i ritmester Hoffs tid lod vejen opmåle, konstateredes det, at der fra Linå netop var en mil til denne eg, så de var egentlig ikke forpligtet til at bringe tiende længere end her til. Nogle benyttede sig også af dette og læssede deres tiendekorn af ved egen, og en a fem sagde ved en sådan lejlighed til egen: Vil du ha’ den, så kan du ta’ den.
Historier og myter
Den gamle eg er tidligere også kendt under navnet ”Svend Grathes Eg”. Det skyldes ifølge sagnet, at Svend Grathe efter nederlaget til Valdemar på Grathe Hede søgte tilflugt i denne eg for at undgå Knud og hans jyske tropper.Det var under den såkaldte kongsemnefejde i 1157 mellem Svend, Knud og Valdemar.
Det er og bliver dog en myte, da træet, hvis det havde eksisteret under kongefejden mellem Svend, Knud og Valdemar, i så fald ville have været ungt – og derfor slet ikke hult.
En anden beretning peger på, at det netop var dette træ, der inspirerede H.C. Andersen til eventyret "Fyrtøjet". Det er dog helt sikkert en skrøne, idet dette eventyr blev skrevet i 1835, altså lang tid før H.C. Andersen besøgte Silkeborg første gang i 1850. Digteren synes end ikke at omtale den gamle eg - hverken i et af de mange breve afsendt fra Silkeborg under de fire ophold hos familien Drewsen eller i de bevarede dagbøger.
Albert Dams eg
Træet kaldtes også for ”Albert Dams eg” efter Silkeborg-forfatteren Albert Dam (1880-1972), der boede på Århusbakken. Han havde et nært forhold til det gamle træ, som var endemålet for hans daglige fodture. Han havde i en drøm fået at vide, at han ville leve så længe, som han blev ved med at gå ud for at samtale med den gamle eg. Tre gange blev han påkørt af en bil, fordi han efterhånden hørte og så meget dårligt. Den sidste påkørsel blev fatal, idet han 2. september 1970 blev påkørt af en lastbil og efterfølgende lå i koma i mere end et halvt år.
En bronzestol til minde om digteren
26. august 2011 blev Albert Dam hyldet med en bronzeskulptur ved Den gamle eg. Skulpturen med forfatterens navn på har form som en bronzestol - den er udført og doneret af billedkunstneren Tonny Hørning.
Litteratur
- Diverse avisudklip i Silkeborg Arkivs samlinger.
- H. V. Qvistorff: Berømte danske træer. 66 træer og deres historie, 1995. Side 96pp.